top of page

/TIME FLIES

rp_20131124-1919212.jpg
20131124-191921

.. Tiden går simpelthen så hurtigt for tiden. Jeg synes lige, at det er blevet mandag da kalenderen pludselig viser fredag, og wupti så er det mandag igen. Dagene løber forbi, men heldigvis nyder jeg både hverdagene og weekenderne, så det er okay. Den næste måned bliver uden tvivl også en skøn en af slagsen. Jeg har masser af rigtig hyggelige og sjove aftaler i weekenderne, studiet og Odense hygger jeg mig stadig med i hverdagene, og så ligger der en rejse til Thailand og lurer om 25 dage! Alt er skønt. Den her weekend var heller ingen undtagelse. Fredag var jeg til housewarming i Odense. Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har hygget med pigerne fra Odense i weekenderne, så det var skønt at gøre det igen. Lørdag tog jeg så til København og nød mine veninders selskab over et glas vin, inden opvarmning og en tur i byen stod for døren. Vi tog på Sunday og dansede natten væk. Lørdag var også skøn, fordi jeg fik den gode nyhed at Nathalie (Mrs. World Denmark 2013) har vundet en titel til den internationale finale. Lige for tiden har jeg rigtig travlt med at få mine piger godt og forberedt afsted til de internationale konkurrencer, der ligger her i december. Derudover skal jeg finde to kandidater til to skønhedskonkurrencer, som ligger her inden for de næste par måneder. Planlægningen af Queen Of Scandinavia 2014 er også så småt ved at gå i gang, og så skal jeg til at forberede mig på at gå til eksamen i januar. Det er lang tid siden, at jeg sidst har været til eksamen – så der er nok at se til lige nu.. December bliver nok som den plejer. Hyggeligt – men travl 😉

// Josephine

 
 
 

Comments


bottom of page