Kender du det, når man bare lige smider sig på sengen og vil bruge fem minutter på at scrolle Instagram igennem – en halv time senere ligger du der stadig. Hvor blev tiden af? Jeg indrømmer det – jeg er ret god til overspringshandlinger.
I dag vil jeg dele nogle af de ting med jer, som jeg nok har brugt for meget tid på i mit liv. Jeg tænker, at du måske vil kunne genkende det fra dig selv?
1. Facebook Mærkelige videoer, nyhedsartikler og den virkelig aktive og underholdende “Ho Chi Minh City female expats group” på Facebook er virkelig noget, der kan få uret til at løbe stærkt hjemme hos mig. Hold nu op en tidsrøver.
2. Snooz Jeg er hamrende B-menneske og sindssygt dårligt til at komme op om morgenen, når vækkeuret ringer. Derfor har jeg også haft min andel af snooz-timer. Når jeg tænker over det, er det jo faktisk virkelig dårligt givet ud med alt det snoozeri. Skulle jeg vælge mellem en halv times ekstra søvn, en halv time ekstra til at gøre mig klar til at komme ud af døren eller en halv time med dårlig og konstant afbrudt søvn, så havde jeg da i hvertfald ikke valg det sidste.
3. At fortyde at jeg har spist for meget Kager og slik er ikke det, der står højest på min favorit-liste. Til gengæld er jeg virkelig pjattet med god mad, og derfor har jeg nogle gange været for dårlig til at stoppe mens legen var god. Heldigvis er jeg blevet bedre til at lukke munden inden maven føles proppet – og det er så meget bedre.
// Josephine
Comments