Så blev det første søndag i advent, og julen er nu officielt landet. Jeg har haft pyntet op i min lejlighed i et stykke tid, og har også fået hørt julemusik på Radio Soft. Så jeg er klar til sne, konfekt og julemænd!
I dag skal jeg bruge sammen med mine forældre og hele min mors side af familien. Traditionen tro skal vi lave juledekorationer og spise flæskesteg. Det er altid virkelig hyggeligt, og en dejlig måde at få sat december i gang!
Vinteren er så trist og grå, så hvorfor ikke gøre det lidt nemmere for os selv, at komme igennem de mørke og kolde månederne ved at nyde december og bruge den til noget positivt. Jeg går i hvertfald all in i år.
Og jeg starter ud med en rigtig fin adventsgave til jer!
De næste fire søndage udlodder jeg en adventsgave til en heldig læser og vinderen trækkes den efterfølgende søndag.
I denne uge har du mulighed for at vinde den super spændende og lærerige bog “Drømmekrop.” Den indeholder simple kostråd, nemme træningsprogrammer og giver dig en forståelse for, hvad der skal til for at du kan ændre på din krop og nå dine mål.
På bagsiden står der: Få den krop du altid har drømt om. Du ved, hvad der skal til, men mangler en venlig, fast hånd til at give dig et skub. Du vil gerne i form, tabe dig og leve sundt, men har måske ikke lyst eller tid til at gå i fitnesscenter – eller råd til at hyre en personlig træner.
Ida Krak giver dig netop den hjælpende hånd. Hun har været kostvejleder og personlig træner for bl.a. medlemmer af kongehuset, flere kendte skuespillere.
SÅDAN VINDER DU: For at vinde ugens adventskonkurrence skal du dele dette blogindlæg på din facebookprofil, følge mig på Bloglovin’ – her, så jeg sikre mig, at det er en af de trofaste læsere, der løber afsted med gaven 😉 – og til sidst skal du skrive en kommentar til dette indlæg, så jeg kan få fat i dig når du har vundet.
Held og lykke! og glædelig jul
// Josephine
Comentarios