


At stå midt i den her eventyrlige italienske villa og vide, at om præcis ét år, skal Andreas og jeg holde vores bryllup her, føles både uvirkeligeligt og overvældende på samme tid. Da vi tog til Italien for at besøge vores bryllups location for første gang, havde jeg rigtig høje forventninger, og derfor nok også forberedt mig lidt på at blive skuffet. Intet er jo så godt, som det her ud på billederne vel?
Men nu er vi her – og det hele er endnu mere fantastisk end på billederne. Jeg er ovenud lykkelig og føler mig også meget overvældet over, at vi har mulighed for at fejre så stor en begivenhed i de her overdrevet smukke og romantiske omgivelser. Tænk at vi om bare ét år skal fejre kærligheden med venner og familie lige netop her.
De sidste par dage har vi brugt på at lære villaen at kende, holde møde med catering firmaet, besøge den kirke, som skal danne rammen om selve vielsen og i det hele taget bare forsøgt at lære byen at kende. Vi vil rigtig gerne føle os hjemme når vi kommer her ned næste år, og det synes jeg allerede vi er godt på vej til.
Jeg glæder mig rigtig meget til at dele alle de billeder – og den video, som jeg får lavet her nede fra. Jeg glæder mig til at vise jer hvor helt vildt smukt her er 🙂
Billederne ovenfor tog Andreas af mig, da vi havde været nede og bade i eftermiddags. Den fine gule sommerkjole er alt, jeg kan holde ud at have på her i varmen. (Så det skal nok blive spændende med en brudekjole næste år 😉 ) Kjolen er fra MAEM og kan købes på deres webshop her.
Comments