top of page

BRIDE TO BE UPDATE // JAGTEN PÅ DEN PERFEKTE BRUDEKJOLE








Igennem de sidste to måneder, har jeg brugt virkelig lang tid på at lede efter min brudekjole. Jeg har været på bryllupsmesse, i forskellige brudekjolebutikker og ledt internettet tyndt efter perfekte brudekjole.

Det er virkelig en svær opgave, og jeg har endnu ikke fundet en kjole, som jeg synes lever op til mine drømme om, hvordan sådan en kjole skal se ud. De brudekjoler som jeg har prøvet indtil nu, har enten været i nogle materialer og stoffer, som jeg ikke synes var lækre nok, eller også har der været noget galt med designet.

I ren frustration har jeg næsten været ved at give op, men det kan jeg naturligvis ikke. Jeg drømmer jo inderligt om, at finde den rigtige kjole. Den kjole der sidder som syet til min krop, og som fremhæver de bedste sider af mig. En kjole som jeg kan føle mig godt tilpas i, og som ikke mindst passer til et bryllup i Italien, hvor varmen godt kan snige sig op omkring de 30 grader.

Ja I kan nok hører, at det ikke er en nem omgang 😉

Derfor har jeg nu besluttet at ty til professionel hjælp. Jeg har hørt sindssygt meget godt om Karim Design, og derfor har jeg booket en tid til at prøve brudekjoler hos dem. Når jeg snakker med andre brude, og googler alt hvad der er at vide om ‘jagten på brudekjolen’, så er det tydligt for mig, at det her må være det naturlige næste skridt.

Karim Design skulle have nogle af de smukkeste brudekjoler i de bedste kvaliteter og til så stor en livsbegivenhed, som ens bryllup jo er, så skal man altså forkæle sig selv med det bedste, man kan få. Jeg glæder mig helt vildt til at komme ind og prøve deres brudekjoler senere på ugen.

Skal jeg lave en video, hvor I kan se mig prøve brudekjoler?

Comments


bottom of page