Jeg skal ærligt sige, at hvis bryllupsbudgettet var uendeligt, så fik jeg fløjet min egen frisør- og makeupartist til Italien til mit bryllup, men pengene hænger ikke på træerne og et eller andet sted skal vi jo stoppe, så derfor har jeg besluttet, at jeg selv vil lave hår og make up på min bryllupsdag. En beslutning, som jeg havde det lidt mere cool med, da jeg tog den for et år siden. Nu nærmer brylluppet sig, og jeg kan godt mærke, at jeg måske alligevel ikke føler mig helt sikker i håropsætning og brudemakeup.. Men.. Det er der løsninger på.
Jeg er nemlig teamet op med min favorit frisør og makeupartist Linette fra LK Hair & Makeup, som har lovet at hjælpe mig med, at blive klogere på, hvordan jeg skal sætte mit hår på den store dag.
I min nye ‘Bride To Be’ video kommer du med mit til bryllupsmesse i København, hvor jeg på trods af, at jeg egentlig følte at jeg havde styr på det meste til brylluppet, blev vildt overrasket, inspireret, klogere og mere afklaret. Jeg fandt ud af hvilken type kjole jeg gerne vil have. og så fandt jeg også inspiration til borddækning og vigtigt af alt så lærte jeg hvordan man skal holde sin brudebuket. Det er slet ikke så simpelt som det lige lyder til.
I videoen kommer du også en tur med ud til LK Hair & Makeup, hvor der skal trylles med mit hår.
Se det hele i min nye video ovenfor 🙂
Comentarios