top of page

DE TING JEG SAVNER MEST VED DANMARK








I dag er det en måned siden, at vi landede i Vietnam, og på den ene side føles det som 100 år siden, at vi ankom og kørte ud på et lille hotel i distrikt 7, hvorfra vi skulle til at udforske byen, men omvendt virker det også helt vildt, at vi allerede har været her en hel måned.

På en eller den måde er det vel tid til, at gøre status over den første måned i asien. Målet var, at vi indenfor de første to uger, gerne skulle finde ud af hvilken bydel vi gerne ville bo i og også meget gerne have påbegyndt lejlighedsjagten. Allerede efter 11 dage underskrev vi en kontrakt og fik dermed et sted at bo – i første omgang for tre måneder. Vi har kun lejet lejligheden i tre måneder, fordi vi gerne vil ud og opleve nogle af de andre vietnamestiske storbyer for at finde ud af, om der er andre steder end Ho Chi Minh City, hvor vi gerne vil prøve at bo. Heldigvis er det muligt, at forlænge den lejlighed vi bor i nu, hvis det ender med, at være det vi har lyst til.

Next step er at finde ud af, hvordan vores hverdag skal hænge sammen. Andreas og jeg har snakket om, at vi bruger tiden nu og frem til efter påske på at falde til, udforske det sidste af vores bydel og tænke over, hvad det egentlig er vi gerne vil lave, mens vi er her. Jeg har fundet nogle messer, som jeg gerne vil på, og så har jeg også et par ideer til nogle fede rejseartikler. Men lige nu tager vi det altså lidt med ro og lander. Det tager længere tid. end man lige regner med, sådan at komme på plads i en helt ny verdensdel.

Da vi tog hjemmefra, lavede jeg en liste med de ting, som jeg troede, at jeg ville komme til at savne mest ved Danmark. Nu en måned inde i Vietnam-eventyret tænker jeg, at der er sjovt at se på en status af den liste.





DE TING JEG SAVNER MEST VED DANMARK





Da vi sad i flyet på vej fra København til Singapore, hvorfra vi skulle videre til Ho Chi Minh City, skrev jeg fire ting ned, som jeg troede, at jeg ville komme til at savne mest ved Danmark. Min familie og mine veninder ligger naturligvis øverst på den liste, men lige her fokuserede jeg altså på de materielle ting.

Jeg troede, at jeg ville komme til at savne vand fra hanen, havregryn, min dyne og rugbrød. Sidstnævnte er helt klar – jeg savner rugbrød hver eneste dag. Det er virkelig svært at spise sund frokost, når man ikke har rugbrød. Det er i hvert fald svært, at finde på hvad det skal være. Indtil nu har vi lavet forskellige salater, men det bliver også kedeligt i længden. Tips til lækker, nem og sund frokost uden rugbrød modtages altså med kyshånd.

Vand fra hanen er jeg endnu ikke begyndt at savne. Det passer mig fint nok i den her varme, at der er kold vand på flaske i køleskabt. Dog er det lidt irriterende, at man hele tiden skal slæbe tunge, store vandflasker hjem fra supermarkedet. Det er noget nemmere, når man bare kan drikke fra hanen.

Til morgenmad nyder jeg heldigvis stadig mine havregryn. Vi har fundet dem i et supermarked, hvor de kan købes til rimelige penge. Dog er det først efter, at vi er flyttet ind i lejligheden, at jeg kan få mine havregryn med mælk, og jeg er helt sikker på, at hvis ikke vi havde fundet dem i supermarkedet, så var det en af de ting, jeg virkelig ville savne nu. På trods af virkelig lækre morgenmad på de hoteller vi har boet på, så var jeg virkelig blevet træt af æg.

Indtil nu har det været så varmt, at jeg heller ikke er begyndt at savne min dyne. En af de ting som jeg derimod virkelig er begyndt, at savne er en kold brise og hjemmelavet mad. Her er simpelthen så varmt, og selvom det er dejligt, når man ligger på stranden, så er det ikke altid fantastisk med 34 grader, når man går rundt inde midt i en storby. Hjemmelavet mad står også på min liste, over ting jeg savner. Hernede er det billigere at gå ud og spise eller at få bragt mad hjem, med det der svarer til JUST EAT, og derfor er det ærlig talt ikke meget mad, vi selv har fået lavet. I dag har vi dog aftalt, at vi skal over og handle og prøve at lave mad hjemme for første gang. Det glæder jeg mig virkelig til! 🙂

Husk at I kan følge med på min snapchat: Jhelbrandt 🙂 – og hvis du kan lide det outfit, jeg har på, på billedet ovenfor, så kan du læse det indlæg, jeg har lavet om det her .

// Josephine

Følg min blog på Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

bottom of page