






Amen altså! Se lige! Hvis bare Jeg kunne sende en duft ud gennem skærmen, så i også kunne nyde den vanvittigt velduftende manke, jeg nu render rundt med. I må nøjes med billederne 😉
I formiddags var jeg forbi Agnete Milton, som tryllede med mit hår. Det var slidt ovenpå en sommer med sol og saltvand, og derfor var det tiltrængt med en klipning. Inden selve klipningen fik jeg en Olaplex Hårkur. Den har jeg tidligere fortalt om her på bloggen, og det er stadig den bedste ting, jeg kan gøre for mit hår! Normalt synes jeg dog ikke at selve behandlingen er en fest, for man ligger ofte i frisørens håndvask, mens produkterne får lov til at virke, og der er ikke nødvendigvis altid en behagelig oplevelse. Hos Agnete, kom jeg tilbage i frisørsalonen og kunne nyde en tiltrængt pause med en lækker kop te og lidt snacks. Så dejligt!
Udover at være virkelig dygtig, så er Agnete også vanvittigt behagelig, at være omkring og når det så samtidig foregår i de fineste lokaler, der er så smukt indrettet, så er det en fornøjelse at gå til frisøren! Uden tvivl den bedste frisøroplevelse, jeg har haft i flere år!
Jeg synes, at du skal tjekke hendes Instagram ud. Der deler hun en helt masse af sit arbejde, og nogle virkelig vilde “før og efter” billeder. Se dem her.