Efter to fantastiske måneder i Vietnam og 10 særligt skønne dage, skulle det åbenbart gå galt i går. Mit ellers brede smil blev skiftet ud med et par stille tårer, og for første gang fik jeg noget, der minder om hjemve.
Årsagen til de triste miner var, at mine forældre som har været her ude på ferie rejste hjem igen. Da jeg for to måneder siden flyttede fra Danmark, vidste jeg, at de ville komme og besøge os i påsken, men den her gang går der minimum tre måneder, før vi ses igen.
I Danmark ses jeg meget ofte med mine forældre, så det er virkelig mærkeligt at skulle undvære dem her ude. Pludselig var de væk igen, lige så hurtigt som de var kommet og det føles ret trist.
Selvom jeg virkelig nyder, at bo i Vietnam og hver dag byder på nye eventyr, så kan jeg godt mærke, at jeg begynder at savne mine nærmeste der hjemme. Er der nogen, der har boet i udlandet i en længere periode, som har tips til, hvordan man skubber savnet lidt fra sig? Så modtages de i hvert fald med kyshånd. I mellemtiden priser jeg mig lykkelig for WhatsApp, Snapchat, Facebook og alle de andre sociale medier, der giver mig mulighed for at kommunikere med mine skønne veninder og familie der hjemme.
Og heldigvis går det allerede lidt bedre i dag. Andreas og jeg har været på sightseeing i Da Nang. I kan se hele vores scootertur på Snapchat 😉 Jhelbrandt // Josephine
Comments