I dag er det 7 måneder siden at Andreas faldt på knæ og spurtgte mig om jeg ville gifte mig med ham. Aldrig nogensinde før er jeg blevet så overrasket og chokeret. Jeg havde overhovedet ikke set den komme, og skal jeg være helt ærlig var min første tanke – “Det er jeg slet ikke gammel nok til” 😉
Heldigvis har jeg aldrig været i tvivl om min kærlighed til Andreas, og at det er ham jeg vil bruge resten af mit liv sammen med, så mit overraskede ansigtsudtryk blev hurtigt skiftet ud med verdens største smil og mit livs bedste “JA.”
Når jeg nu ser tilbage på frieriet, så er jeg faktisk rigtig glad for at det kom så meget bag på mig, at det virkelig blev en overraskelse. Den største overraskelse, jeg nogensinde har fået faktisk. Man hører ofte om kvinder, der må gå længe og vente på at deres mand tager sig sammen, og jeg er glad for at Andreas faldt på knæ, før jeg begyndte at blive utålmodig 😉
De sidste 7 måneder har været helt fantastiske. Først tog vi på en måneds rejse op gennem Vietnam. Den var planlagt før han friede, men pludselig blev det til en forlovelsesrejse fyldt med kærlighed. Derefter bruge vi næsten fire uger hver for sig, da han rejste rundt i Thailand og jeg tog på sommerferie i Danmark – og da vi så mødtes igen, var det til de to mest fantastiske måneder i mit liv på Bali.
De sidste par måneder har vi så været tilbage hjemme i Ho Chi Minh City og har igen fået en nogenlunde normal hverdag. Der er som sådan ikke den store synlige forskel på hverdagen før og efter, at vi sagde ja til at ville gifte os med hinanden, men indeni er alting ændret. Før i tiden tænkte jeg tit – “bare det her aldrig ender” nu har jeg en helt anden ro, og jeg ved at det her skal være for evigt. Det eneste jeg nu skal bekymre mig om, er at gøre livet så spændende, sjovt og eventyrligt for os begge to som muligt.
Comments