Når du rejser til Vietnam er en stor del af oplevelsen at smage det fantastiske vietnamesiske mad, som er fuld af både smag og farver. Efter at have boet knap halvandet år i Ho Chi Minh City har jeg fundet mine favorit restauranter, som altid servere et virkelig lækkert lokalt måltid til næsten ingen penge. Dem vil jeg gerne dele med jer 🙂
NGOC CHAU GARDEN
116 Ho Tung Mau, Ben Nghe Ward, District 1, Ho Chi Minh City.
En lille restaurant midt i den pulsernede storby. Her er stole og borde ikke lavet i europæisk højde, men det gør ikke noget, at man sidder lidt lavt og spiser, når maden smager så fantastisk. Her er alt frisklavet, fyldt med smag og kommet direkte fra den dampende wok, der syder over åben ild.
Bestemt et besøg værd!
QUAN BUI
7a Ngô Văn Năm, Bến Nghé, District 1, Ho Chi Minh City
En lidt finere og mere moderne vietnamesisk restaurant, med et kæmpe menukort og velsmagende cocktails! Her er noget for en værd og omgivelserne er sindssygt hyggelige og smukke. Særligt hvis du får et bord øverst på tagterrassen, hvor der er pyntet op med grønne palmer og hyggelige lyskæder.
Min favorit fra menukortet er ‘beef with lemongrass’ serveret med brune ris.
MOUNTAIN RETREAT
36 Lê Lợi, Bến Nghé, District 1, Ho Chi Minh City
På Mountain Retreat får du byens bedste ‘fried spring rolls’ og så er jeg også virkelig vild med deres klassiske ‘chicken cashewnuts.’ Restauranten er hyggeligst når mørket er faldet på, for så tændes de røde rislamper i loftet. Hvis muligt, så se om du kan få et bord ude på terrassen, der er en fin udsigt over en af byens mest pulserende gader.
Comments