
Efter seks måneder i flytte-kaos, med bopæl på intet mindre end tre midlertidige adresser, er det vidunderligt endelig at være flyttet ind i vores nye hus. Jeg har savnet en fast base, men jeg har mest af alt savnet at kunne sove i min egen seng, slænge mig i min egen sofa og så har jeg savnet, at have hele min garderobe samlet ét sted.
Da huset endelig stod klar for et par uger siden, startede indflytningen med en tur i Pelican Self Storage. Vi har haft vores ting opbevaret hos dem i den tid, hvor vi har været uden bolig, og da vi åbnede porten til vores opbevaringsrum, stod alle vores ting, præcis som vi forlod dem.
Vi havde egentlig mulighed for at få opbevaret vores ting hos venner og bekendte på loftrum og i kældre, men med frygten for at vores ting ville få fugt eller på anden måde komme til skade, kunne vi ikke overskue. Samtidig ville vi ikke skulle forstyrre vores venner, hvis vi skulle have adgang til vores ting engang imellem. Det var bl.a. derfor, at vi valgte at opbevare vores ting hos Pelican. Vi havde brug for opbevaringsplads et sikkert sted.

Hos Pelican er man sikret mod skiftende temperature, fugt og dyr. Samtidig kan man nemt og bekvemt kumme til og fra sit opbevaringsrum, hvis man skulle have brug for det, i den periode, hvor det står opbevaret, og så man er også godt sikret mod indbrud, fordi deres lager er overvåget og sikret. For os har det været en virkelig god, nem og professionel løsning.
Vi fik et flyttehold til at hjælpe os med at flytte det hele ud af vores opbevaringsrum og ind i huset, og derfra tog vi selv over med at åbne hver en flyttekasse og sætte vores ting på plads.
Lige så tungt det er at pakke hele sit liv i flyttekasser, ligeså optur er det, at pakke det hele ud igen og sætte det på plads i sit nye hjem. Nu er der ingen skuffer med kaos eller rod, alle vores ting står snorlige og det elsker jeg - så må vi se, hvor længe det holder ;-)