top of page

FIRE BEAUTY PRODUKTER JEG IKKE KAN UNDVÆRE I FERIEN











I morgen starter første del af min sommerferie, og jeg glæder mig helt vildt meget til at slænge mig på en solseng, bade i havet og spise alt for mange is. Første sommerferie-destination er Kroatien, hvor jeg skal bruge fem dage sammen med to af mine barndomsveninder. Det bliver helt vildt hyggeligt. 🙂

Udover min nye lækre bikini fra Hunkemöller, (jeg kan stadig ikke forstå, at jeg blev den heldige vinder af titlen som ‘årets blogger’ til deres award show i sidste uge), tonsvis af solcreme og et par gode bøger, så er der også fire beauty produkter, der er havnet i kufferten, simpelthen fordi jeg ikke får min hud og mit hår sundt i gennem ferien uden de fire små mirakelmagere. Hvis du også gerne vil passe på hud og hår i sommervarmen, så skal du læse med her.

Det første produkt, som jeg er blevet helt afhængig af er det lækre EGF + 2A Daily Treatment, Bioeffect Ansigt som er to små flasker serum, der indeholder al den fugt som min hud har brug for. Man starter med at påføre step 1 på helt afrenset hud og når den er suget godt ind i huden påfører man så step nummer 2. Når begge er trængt godt ind i huden kan du påfører en almindelig dagcreme eller solcreme udover. De to små serummer til sammen betyder, at jeg slet ikke skal bekymre mig om, hvorvidt min hud får fugt nok – ikke engang selvom bader rundt i saltvand hele dagen.

Et andet produkt, som jeg virkelig er blevet glad for her i sommervarmen er den lækre Ecooking Mint Lip Balm 15 ml . Der er ingen overflødige eller unaturlige ingredienser i og så passer den simpelthen bare så godt på mine læber. Her om sommeren kan mine læber godt have tildens til at sprække lidt, men så længe jeg har den lækre lip balm ved hånden, så er mine læber i balance.











Det tredje produkt som gør underværker for mig er den lækre Hair Hydrating Mask fra Hårklinikken. Lige for tiden bruger jeg den forbyggende, men jeg har også haft perioder, hvor den er brugt som rent 911, og har fået mit tørre hår tilbage på ret kurs. Her om sommeren bruger jeg den ekstra meget i de perioder, hvor jeg er meget ude i solen og bader i havet. Både sol og havvand er hårdt for håret, så det fungere rigtig godt for mig at komme list maske i mit tørre hår, inden jeg tager på stranden. Ca. en gang om ugen bruger jeg den også som almindelig maske, hvor jeg først går i bad og vasker mit hår, så smører jeg godt med maske i håndklæde tørt hår, går rundt med den i håret i 30-60 minutter, skyller den så ud og slutter med en god conditioner.

Det sidste produkt, som jeg ikke har lyst til at undvære når jeg i morgen tager på ferien er den lækre ansigtsscrub fra Tromborg. Et mærke som jeg generelt er ret vild med. Den her ansigtsscrub fjerner dødehudceller vildt effektivt uden at den udtørre min hud. Samtidig dufter den fantastisk og så betyder en god ansigtsscrub altså bare rigtig meget, hvis du gerne vil have den sommerbrune hudfarve til at holde lidt længere.




Hårklinikken

tromborg

コメント


bottom of page