top of page

HVERDAGS WELLNESS // TIP TIL DEN BEDSTE START PÅ DAGEN

















Efter et par dages sygdom er jeg endelig mig selv igen og kan igen få min hverdag til at hænge mere fornuftigt sammen. En snottet næse, en øm hals, en helt masse Netflix og craving efter alt for usunde sager, er ikke godt for nogen, og jeg er derfor glad for igen at være tilbage på (næsten) normalt energiniveau.

For mig betyder det rigtig meget for min daglige velvære, hvordan min morgen begynder. Det gælder både i weekenderne og i hverdagen. Suser jeg direkte fra sengen og ud af døren, så bliver det ofte en mere stresset dag, hvor jeg kommer til at fokusere på alle de ting, som jeg ikke når. Får jeg i stedet en rolig start på dagen, hvor jeg har tid til at vække min krop langsomt, så bliver det ofte en dag med mere overskud og flere smil på min læbe.

Lige for tiden er jeg kæmpe fan af at starte dagen på min pilates måtte. Jeg kommer langsomt igennem alle mine muskelgrupper og får både styrket og strukket ud. Min morgenvækning af kroppen står ikke i stedet for almindelig træning, men det mig en virkelig god følelse i kroppen, får mig til at træffe nogle sundere valg i løbet af dagen og giver mig mentalt overskud. Jeg dyrker pilates til ‘spa-musik,’ som jeg finder på Spotify og følger ikke noget egentlig program, jeg føler mig bare frem efter, hvad det er min krop trænger til i dag.

På billederne ovenfor er jeg trukket i mit nye træningstøj fra Hunkemöller, som jeg er blevet ambassadør for. Jeg er blevet fuldstændig forelsket i deres træningstøj, fordi stofferne simplethen er så bløde. Det betyder, at tøjet er meget mere rart at have på end normalt træningstøj, det strammer ikke nogen steder og føles i virkeligheden helt som nattøj. Det er vidunderligt at have på.

Du kan klikke på billederne nedenfor, for at shoppe den sports bh, som jeg har på ovenfor – og et par sorte leggings i det samme lækre materiale.








Mit træningstøj er en gave fra Hunkemöller.

Comments


bottom of page