top of page

I 20 ÅR HAR DET HER VÆRET FERIENS HØJDEPUNKT
































Det meste af mit liv har jeg nydt mindst en uge af min sommerferie i min families ferieresidens i Cannes, i Sydfrankrig, og hvert evigt eneste år, er det den samme aktivitet, der bliver kåret som feriens højdepunkt.

Jeg ELSKER når mine forældre lejer en speedbåd, og vi sammen bruger en hel dag på vandet. Jeg elsker at se den flotte sydfranske kyst fra vandsiden, jeg elsker vind i håret, og jeg ELSKER, når vi ligger for anker mellem de ø’erne Ile Saint Marguerite og Ile Saint Honorat, hvor vandet er lige så klart, som det jeg har i min vandflaske, og hvor båden ligger helt stille uden bølgegang. Sådan en dag havde vi i går.

På trods af at vi har haft adresse i Cannes i mere end 20 år, så har jeg faktisk aldrig været i land på Ile Saint Marguerite. Det er ellers en ret spændende ø, hvor manden med jernmasken sad i gamle dage. Alligevel vil jeg lige give tippet videre til andre, der måske skal nyde deres ferie i området. Det skulle være en ret fed oplevelse. Det må jeg snart få prøvet!

Efter fem-seks timer på havet tog vi hjem i bad og direkte videre til koncert med Sting og Shaggy. I øvrigt en anden ret fed ferie-tradition. Hvert år bliver der holdt nogle fede udendørs koncerter i området mellem Cannes og Nice, og hvis vi kan få billetter, er det noget, vi virkelig synes er hyggeligt at gøre sammen. Det er ofte 80’er bands, som vi har hørt sammen som familie. Vi har bl.a. oplevet Eart, Wind and Fire og Nile Rodgers, som jeg personligt synes, laver det fedeste musik 😉

Som I nok fornemmer nyder jeg ferien gevaldigt! Husk at du kan følge meget mere med på Instagram @josephinehelbrandt 🙂

Comments


bottom of page