Nogen gange får jeg et indretningsflip, og pludselig synes jeg at den indretning, som jeg var glad for, for et par måneder siden, slet ikke dur – og så skal det hele jo laves om.
Jeg forsøger altid at placere tingene anderledes, og bruge det jeg har. Ellers bliver det en dyr omgang, hvis man skal ud flere gange om året og købe helt nyt til hjemmet. Men selvom jeg faktisk synes, at jeg er ret god til at omplacere tingene, så det spiller på ny, så er det da også fedt at købe nyt og skifte lidt ud engang imellem.
Dertil er H&M HOME en fuldstændig fantastisk opfindelse, hvis du spørg mig. Alle de ting du kan se på min collage er der fra. De har virkelig mange fine ting, til næsten ingen penge – og kvaliteten er faktisk ret fin. Jeg har bl.a. lige købt det grå og hvid-stribede tæppe til gangen og køkkenet. Det passer virkelig fint ovenpå mine hvide gulve, og så giver viskestykke og metalkurv lidt kontrast.
Jeg er stadig ikke kommet så meget på plads her at jeg er klar til en roomtour, men jeg lover at den kommer når jeg er klar! Indtil da kan I måske hente lidt inspiration fra det kig i fik ind i min gamle lejlighed i Odense? Se indlægget her.
// Josephine
Comments