Den 24 december sidder jeg under en palme og fejre juleaften i Thailand med mine forældre og min bror. Derfor holder vi i dag “juleaften” med resten af familien. Der står både and, julesange og gaver på menuen. Jeg ved at mange, lige som jeg selv går med en masse ønsker i løbet af året, men så snart det bliver jul eller fødselsdag, og ønskerne skal skrives ned på papir, kan de pludselig være svære at huske. Jeg søger altid selv inspiration hos mine veninder, i magasiner eller på blogs, og nu vil jeg dele lidt fra min ønskeliste med jer. Forhåbentlig også til inspiration og gavn
Her er fem ting, der er at finde på min liste i år. Uret fra Marc Jakobs har jeg været vild med længe, og nu håber jeg snart, at det er at finde på mit håndled. // Duftlystet fra Tine K Home, har jeg allerede, men det er næsten brændt ned, og jeg ved, at jeg kommer til at savne det, hvis ikke jeg får et nyt. // Stiletten er fra ZARA. Jeg trænger til et par nye sorte stiletter, og jeg synes virkelig, at de her er fede. // Skrivebordslampen er fra IKEA. Jeg har den i mit soveværelse, men kunne egentlig også godt tænke mig en ved mit skrivebord. // Den sorte blonde top er fra Femilet. Jeg har den faktisk allerede i sort, og derfor ønsker jeg mig den nu i hvid. Den kunne jeg bare ikke finde et billede af. Den er super sød indenunder en anden top, og så er den virkelig behagelig at have på.
// Josephine
Comentarios