.. Jeg skrev for noget tid siden om et nyt projekt, jeg havde gang i, og nu er jeg klar til at fortælle jer lidt mere om det. I flere år har jeg gået med tanken om at åbne mit eget modelbureau. Jeg laver meget af arbejdet i forvejen, og nu besluttede jeg mig for at gøre det hele til virkelighed og koordinerer arbejdet i mit eget modelbureau.
Bureauet hedder Preferred Models, og jeg er lige nu ved at samle mig et nøje udvalgt hold af modeller som jeg vil åbne op med. Jeg har allerede underskevet de første kontrakter og leder nu nøje efter de sidste som jeg vil have med inden jeg åbner op for alvor.
Hjemmesiden er ved at blive lavet og jeg er ved at arrangere det første photoshoot. Det bliver super godt, og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer mere af alt det spændende arbejde, jeg står overfor i den kommende fremtid.
Jeg startede selv med arbejde som model som 2-årig og har lige siden, både som Miss Denmark og direktør på Queen Of Scandinavia skabt mig et stort kendskab til branchen og et bredt netværk. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med mit nye projekt!
Jeg håber I har lyst til at følge med. Både her på bloggen og på den helt nyoprettede facebook-side her.

Hvis der sidder nogle smukke piger eller flotte fyre der ude, som drømmer om en modelkontrakt, så skal I være mere en velkommen til at skrive til mig. Så snart hjemmesiden er oppe har vi et officielt ansøgningsskema, men indtil da så send mig en mail med lidt info om dig selv, dine mål og et par billeder
Josephine@helbrandt.dk
// Josephine
Comments