Hvorfor åndede jeg lettet op, da min veninde fik en kæreste og jeg ikke længere var den eneste not-so-single lady i vores tøsegruppe?
Måske fordi, at jeg nu ikke længere er alene om, at skulle sige nej til en bytur engang imellem, og heller ikke længere er den eneste der foretrækker de fleste søndage sammen med min kæreste og en gåtur i solen, i stedet for med burger, pomfritter og ondt i hovedet?
Jeg synes ikke selv, at hverken jeg eller min optagede veninde er kæreste-kedelige. Jeg synes faktisk, at vi begge formår at balancere rigtig fint på den tyne grænsesnor. Men hvorfor er det så, at jeg alligevel nogen gange får helt uberettiget dårlig samvittighed? Det skete eksempelvis i fredags. Jeg lå syg torsdag og var heller ikke på toppen fredag, men trådte alligevel op i godt humør til min venindes 25 års fødselsdag. (I wouldn’t miss it for the world) Da privatfesten nærmer sig en afslutning, spørg min veninde om jeg ikke vil med videre i byen. Jeg siger først ja, men ændre det til et nej.
Årsagen er saglig og argumenterne mange. Jeg har været syg i et par dage, og skal til min svigerfars runde fødselsdag i morgen. Jeg bør gå hjem i seng, i stedet for at danse til den lyse morgen på en natklub. Alligevel synes jeg, at det er svært bare at sige nej, for hver gang jeg siger nej til noget med pigerne, er der i deres hoveder kun én årsag – jeg er blevet kæreste-kedelig.
Eller hvad? Måske er det bare noget som jeg forestiller mig. Mine veninder har aldrig kommenteret det,og de har heller aldrig kaldt mig kæreste kedelig – men min frygt for at være det, eller blive det, er til stede, og derfor bliver det pludselig kompliceret bare at fortælle sandheden – “det passer ikke så godt i dag” – nu skal der i stedet altid være en dybere begrundelse, som alle kan forstå. – “Jeg har brækket benet, så jeg kan desværre ikke danse.” Men helt ærligt. Kæreste-kedelig? Det er faktisk et tarveligt udtryk. At jeg har fået en kæreste betyder ikke, at jeg er blevet kedelig. Det betyder, at jeg har fået nogle flere ting at gå op i, og når mængden af interesser stiger, men døgnet fortsat kun har 24 timer bliver der naturligt lidt mindre tid til hver interesse. Det er ikke kedeligt, det er bare mere indhold!
Pointe? .. Hmm.. Jeg skal i hvertfald selv blive bedre til, ikke at få dårlig samvittighed, bare fordi jeg har fået en dejlig kæreste, som jeg elsker at være sammen med. Så længe man prioritere og værdsætter sine veninder lige så meget som før, så skal de (hvis de virkelig er så gode veninder) nok forstå det. De har selv været der – ellers også kommer de det snart, og så vil de forså! 😉
I’m all over those bad feelings ..
// Josephine
In english A long story short. This post is about people getting boring when they get a boyfriend. Some people, including me, are so afraid of be one of those “boring but in love” kind of people, that we find it really hard just to be honest and tell our girls when we are just not in the mood for a crazy night out. What if they think that it is only because I got a boyfriend that I’m not in for drinks and dance. Then it’s easier to make a story up, so no one can say that my new boyfriend is the reason that i’m not coming out. “Oh i can’t go out tonight my leg is broken..” But hey – getting a boyfriend doesn’t make you boring, it just give you more things of interest, and since there is still only 24 hours a day, you will have have a little less time for every interest. That is not boring – that is just more content. So I’m all over those bad feelings.
Kommentare