top of page

KLAR TIL AFREJSE // NU GÅR TUREN TIL ITALIEN FOR AT BLIVE GIFT

















Det er for vildt! Det er det i hvert fald for mig! Jeg har ventet på den her dag i mere end to år, og nu står jeg her. Midt i Kastrup lufthavn med kufferten i hånden og klar til at sætte kursen mod Milano og en weekend, som forhåbenligt bliver den mest romantiske, sjove, smukke og magiske weekend nogensinde.

Der er sommerfugle i maven – rigtig mange af dem! Heldigvis er jeg sammen med både Andreas, mine forældre og min bror, når jeg om lidt sætter mig ind i flyvemaskinen. Vi tager sammen til Italien et par dage før gæsterne ankommer for at sikre, at der er styr på det hele. I eftermiddag skal vi også mødes med Andreas forældre, og i morgen ankommer Andreas søster og min bridesmaid også til Lake Orta i Italien. Så er vi et godt hold sammen, der kan få pyntet op og gjort klar til det hele går løs, når gæsterne ankommer på fredag.

Jeg har spillet den her weekend igen og igen oveni mit hoved. Hvert et sekund er blevet gennemgået i mine tanker, og jeg føler faktisk at jeg har ret godt styr på det hele. Nu handler det for mig om at slippe kontrollen og acceptere omstændighederne. Også hvis noget ikke går som planlagt. Det ved jeg, at jeg har rigtig svært med. Særligt fordi det er noget, der betyder så meget for mig.

Heldigvis ved jeg også, at så snart alle vores italienske leverandører er mødt op med dj-udstyr, blomster, bryllupskage osv, så skal jeg nok kunne slappe af. Vi har allieret os med Andreas ‘best man’, som også skal være toastmaster og styre slagets gang sammen med min bridesmaid hele lørdagen. Det betyder, at jeg slipper for at have ur på og tænke over programmet, men i stedet bare kan slappe af og nyde dagen – forhåbenligt. Jeg har fuldstændig tiltro til, at de har styr på sagerne, så det er bare mit hoved, jeg selv skal have styr på 😉

Hvis du endnu ikke har set, hvor det er vi skal fejre vores bryllup, så har jeg lavet en video sidste år, hvor vi besøgte det italienske wedding venue – Villa Antica Colonia – for første gang, for at se om det var noget for os. Den kan du se- eller gense nedenfor.





Comments


bottom of page