top of page

MANDAGSTANKER: FLYTTEKAOS OG AT FORLADE KØBENHAVN


Normalt når jeg tager på ferie, sørger jeg altid for at lejligheden står snorlige, rengjort og velduftende. Det var dog lidt svært da Andreas og jeg for to uger siden rejste på sommerferie. Lejligheden er fyldt med flyttekasser, og det er ikke til at komme til nogen steder. Det er det vildeste kaos vi er kommet hjem til, og selvom jeg slet ikke glæder mig til at flytte på onsdag og forlade adressen i elskede København, så glæder jeg mig til at få pakket mit liv ud af papkasserne igen.

Vi flytter for en periode fra mit skønne Østerbro og tilbage til min barndomsby og gamle lejlighed i Holte. Flytningen er et led i en række større planer, som jeg ikke kan fortælle jer så meget om endnu, men som er det eneste der gør, at jeg kan se mig ud af at flytte min adresse ud af København. Efter mine to studieår i Odense, havde jeg ellers svoret at jeg aldrig skulle forlade hovedstaden igen. I hvertfald ikke før jeg blev 40!

For at blive helt klar til flytningen bruger jeg hele dagen i dag og i morgen på at pakke de sidste ting i flyttekasser. (ok jeg skal også lige forbi Lash Lab og have fikset ferievipperne 😉 ) Det er helt utroligt så meget alting fylder, når det bliver pakket ned. Jeg har allerede været forbi Silvan to gange for at købe ekstra kasser, og i dag bliver den tredje. Godt at vi har nogle professionelle flyttefolk til at hjælpe os på onsdag! 😉

Nu tilbage til flyttekaos! Husk at I kan følge med på min snapchat @jhelbrandt

// Josephine

På billedet har jeg jumpsuit fra JUST FINE på, jakke fra Weekday, solbriller fra Forever21, sandaler købt i Dubai og smykker fra Sydfrankrig.

Commenti


bottom of page