Jeg så 10 minutter af DR3’s raportageprosgram ‘Miss Perfect,’ hvor de følger Miss Danmark konkurrencen, og blev så træt i hovedet, at jeg lukkede computeren i. Senere har tre af mine veninder uafhængigt af hinanden og med chokerede stemmer spurgt mig, om det var på samme måde, at jeg drev skønhedskonkurrence gennem de otte år, hvor jeg var ansvarlig for Danmarks daværende største skønhedskonkurrence Queen Of Scandinavia. Fordi der var så meget foragt i deres stemmer, var jeg naturligvis nødt til at sætte mig og se programmet ordenligt.
Jeg havde egentlig ikke tænk mig, at kommentere på programmet offentligt, fordi jeg ikke længere er en del af gamet. De ting jeg ser i programmet har jeg vidst i flere år, fordi flere piger er kommet til mig, efter de har haft en dårlig oplevelse. Flere af pigerne har haft lyst til at gå til pressen og fortælle hvor urimeligt de blev behandlet, men har ikke turde fordi, de bliver tvunget til at skrive under på en sindssyg kontrakt, hvor der bl.a. står, at man ikke må tale dårligt om konkurrencen i pressen, og at det koster latterligt mange penge i bøde, hvis man gør det alligevel. Jeg har gerne ville hjælpe pigerne, men da jeg selv var en del af branchen på det tidspunk, kunne jeg naturligvis ikke, fordi det blot ville virke som om, jeg brugte pigernes historier til at kaste dårligt lys over en konkurrent. Derfor måtte jeg blande mig uden om.
Når jeg nu ser programmet, så bliver jeg alligevel så rystet og provokeret, at jeg ikke kan lade være med at sige noget. Jeg kan ikke klare tanken om, at der måske sidder nogen derude og tror, at det er det samme show, jeg har kørt.
JEG HAR BEVIS PÅ, AT JEG VED BEDST
I skal få min ærlige mening om programmet, men først er det vigtigt at pointere, at det jeg kommer til at sige, ikke bare er en holdning, men jeg kan også bevise, at jeg ved bedst. Miss Danmark organisationen, der sender mange danske piger afsted til flere forskellige skønhedskonkurrencer hvert år, har aldrig haft en pige, der har vundet en international skønhedskonkurrence. Modsat havde jeg fire danske piger, der vandt hver deres internationale skønhedskonkurrence igennem de år, hvor jeg var direktør på Queen Of Scandinavia i Danmark.
Jeg er fan af show it don’t tell it – lad resultaterne tale for sig selv.
FØRST VILLE DE LAVE TV OM QUEEN OF SCANDINAVIA
Lige efter jeg havde stoppet mit arbejde med Queen Of Scandinavia, blev jeg kontaktet af et produktionsselskab, der ville lave et program om en dansk skønhedskonkurrence. Jeg havde jo netop stoppet mit arbejde, og derfor kunne jeg ikke tilbyde dem, at de kunne følge Queen Of Scandinavia. Det ærger jeg mig lidt over i dag, for jeg gad godt have givet danskerne et billede af, hvad skønhedskonkurrencer er i min verden.
I mit arbejde med skønhedskonkurrencer har jeg arbejdet benhårdt på at hive al det overfladiske og amerikaniserede ud af konkurrencen. Selvfølgelig handler skønhedskonkurrencer om et smukt ydre, men hvis de på nogen måde skal have plads i vores samfund i dag, så skal de være tidsvarende, og de skal indeholde nogle kvinder, som kan være gode forebilleder.
For at deltage i skønhedskonkurrencer skal man naturligvis have lyst til at ‘klæde sig ud’ i smukke kjoler, få krøllet håret og lagt en makeup, indenfor en ramme, hvor man selv finder sig tilpas.. Det er en del af konkurrencen.. Når jeg skriver ‘klæde sig ud’ er det fordi jeg synes, at det går galt, når vi lader som om, at det er naturligt og hverdags agtigt.
For mig har det aldrig handlet om at finde den pige, der har de bedste Beyonce-moves, eller kan ligge den flotteste makeup på 20 minutter – og det skal absolut ikke handle om at proppe pigerne ned i en boks, hvor de skal passe ind. Der er sku’ rigeligt af andre steder i vores samfund, hvor vi bliver direkte og indirekte presset til at passe ind.
I stedet har det altid for mig handlet om at få pigerne til at tro på sig selv og være sig selv. At fremelske det i dem, som gør at de tør, at stå ved hvem de er og vise deres unikke personlighed. De skal gå efter deres drømme – uanset om de drømmer om en international modelkarriere eller om at blive havbiolog. Dét er nemlig de gode forebilleder. Dem der står ved sig selv, og tør at vise verden hvem dé er.
TIL EN SKØNHEDSKONKURRENCER ER ALLE JO SMUKKE – SÅ HVORDAN SKAL DU SKILLE DIG UD?
Til en skønhedskonkurrence er alle pigerne smukke på hver deres egen måde, men hvis alle ser godt ud, hvordan skiller man sig så ud fra mængden? I mit arbejde med skønhedskonkurrencer har jeg altid lagt vægt på at finde nogle piger, med en dejlig personlighed, fordi det netop er sådan, man gør bedst indtryk på andre.
Når alle er iført næsten sammen make up og pailletter til op over begge øre, hvad har du så? Du har din personlighed. Derfor mener jeg, at det er langt vigtigere at finde nogle piger, som hviler i sig selv, er positive og som er gode til at skabe relationer, i stedet for at finde en pige, der bare retter ind og bliver stående i de høje stiletter selvom fødderne bløder. Hvad er det for noget? Det er så kunstigt, at jeg slet ikke kan holde det ud! (og det er naturligvis ikke pigerne jeg her retter kritik af, men de rammer, der er sat op for dem.)
.. Hvis du ikke har set programmet, så er der en episode, hvor pigerne bliver bedt om at blive stående oprejst, selvom de har rendt rundt i stiletter i mange timer og har hamrende ondt. Der er masser af tomme stole, men man vil åbenbart bare ikke konkurrencen nok, hvis man ikke ignorere hvad kroppen fortæller en og bliver stående i smerte. Hold nu kæft. Jeg er klar over og enig i, at man til de internationale skønhedskonkurrencer skal have nogle ret hærdede fødder, fordi man bruger virkelig mange timer i stiletter, men helt ærligt så kan man træne sig op til at kunne det, uden at smadre sine fødder.
Da jeg var til skønhedskonkurrence i tre uger i Polen, endte jeg med at kunne have stiletter på i 14-15 timer uden at få ondt. Det handler altså om træning, og da vinderen af Miss Denmark konkurrencen jo ikke lige frem er på vej mod den internationale finale i morgen, hvorfor så ikke lade hende træne op langsomt i stedet for at smadre fødderne på 30 finalister på dag nummer ét.
NOGET DER KUNNE VÆRE SÅ GODT – ER NU SÅ SKIDT
Det provokere mig faktisk enormt meget – og gør mig også ked af det, at skønhedskonkurrencen vi følger på TV bliver drevet på den måde. Skønhedskonkurrencer har nemlig givet mig nogle helt fantastiske oplevelser. Jeg har udviklet mig helt vildt meget personligt, har fået nogle gode venskaber og blevet meget bedre til engelsk, ved at deltage i konkurrencerne. For mig, har det altid handlet om, at kunne være med til at give den gode oplevelse videre til andre.
Jeg ville hade, hvis der var nogen piger, der holdt sig selv tilbage eller på anden måde tilsidesatte egne behov for at please mig eller endnu være af frygt for, at jeg ville se ned på dem (som dommer i konkurrencen). Det er desværre dét jeg oplever, når jeg ser programmet.
Det er også korrekt, at man som dommer på en skønhedskonkurrence, holder øje med pigerne i løbet af dagene og ikke kun når de går på catwalken, men jeg kan forstå, at forskellige dommere åbenbart kigger efter forskellige ting. I programmet bliver der lagt vægt på om pigerne har taget store øreringe på, om de hænger lidt på stolen eller om smilet er ægte nok.
I min verden kan man altid give en pige et par store øreringe på, og jeg forstår godt, hvis man bliver træt og har brug for lige at sætte sig to minutter på sådan en dag, hvor der er virkelig mange nye indtryk. I stedet synes jeg, at det er langt mere spændende at observere, hvordan pigerne har det sammen, og hvem der formår at skille sig positivt ud. Hvorfor ikke kigge efter de positive ting i stedet for at finde fejl? .. og det gælder egentlig i livet generelt.
DET VAR FAKTISK DERFOR JEG SELV STOPPEDE
Der var flere årsager til, at jeg stoppede mit arbejde med skønhedskonkurrencer, men en af de helt store årsager var, at branchen udviklede sig i en retning, som jeg ikke kunne stå inde for, og som jeg er meget uenig i.
Når man ikke arbejder med skønhedskonkurrencer til daglig, så ved jeg jo godt, at man ikke nødvendigvis kan skelne mellem de forskellige konkurrencer og de forskellige mennesker bag. Derfor stod jeg i en situation, hvor jeg var bekymret for at blive sat i bås med andre i branchen, som arbejder på en måde, jeg slet ikke kan stå inde for. Derfor stoppede jeg.
Jeg håber, men føler mig også meget overbevist om, at de piger, der har deltaget i Queen Of Scandinavia i de år jeg har været ansvarlig, er enig i det jeg skriver her, hvis de læser med. Jeg håber, at den oplevelse, som jeg mener, at have givet de mere 200 piger, som jeg har haft med i finaler gennem årene, også er den oplevelse, som de mener, at de har fået.
FRA DREADLOCKS OG OVERZIE T-SHIRTS TIL SKØNHEDSDRONNING
For en del år siden efterhånden, delte jeg et indlæg om en af de piger, som jeg havde med i min finale og som senere repræsenterede Danmark ved en international skønhedskonkurrence. Hun var en rigtig drenge pige med dreadlocks og mudder til op over begge knæ, som nu rykkede grænser hos sig selv, ved at være med en skønhedskonkurrence. Hun gik fra at have mange fordomme om skønhedskonkurrencer og de piger, der deltager i dem, til selv at være med og vinde stor respekt for konkurrencerne.
Hendes drøm havde aldrig været glimmer og glitter, og jeg tror at det var netop dét, som gjorde at hun var den perfekte rolle model. Du kan læse hendes historie, som hun selv har skrevet her.
Comments