top of page

NÅR MAN HAR ALT FOR MEGET MAN SKAL NÅ..


Hej piger!

Fredag – endelig weekend! For mit vedkommende er det virkelig tiltrængt. Jeg har haft vildt ondt i hoved konstant i fire dage nu og om aftenen når jeg har skulle sove, har mit hjerte bare galoperet der ud af. Jeg er ikke ved at få stress, men jeg kan godt mærke at der har været lidt for meget på det sidste. Både en meget pakket to-do liste, og så går jeg med nogle store overvejelser for fremtiden og nogle store beslutninger der skal træffes nu. Jeg glæder mig til, at jeg kan fortælle jer noget mere om det snart. Heldigvis står den på 14 dages ferie fra på søndag, så der bliver rigeligt tid til at komme helt ned i gear igen!

:)

I dag har jeg også et ret pakket program. Her til formiddag skal jeg have skrevet nogle artikler færdig, som jeg producere freelance for Ekstra Bladet. Bagefter skal jeg have styr på vores lejlighed. Her sejler virkelig meget – store støvbunker i hjørnerne og sand på gulvet. Det kommer åbenbart væltende når man begynder at fjerne møbler og pakke flyttekasser. tsh..

Efter frokost skal jeg forbi Lash Lab og have gjort mine vipper bryllups- og ferieklar! I morgen skal jeg nemlig til min kusines bryllup og jeg glæder mig helt vildt!!

Når vipperne er fikset skal jeg kort ses med mine skønne veninde Caroline, som jeg ikke har set siden vi kom hjem fra Marbella. Jeg håber hun kan overskue at suse lidt rundt i byen, jeg har nemlig et par ting jeg lige skal have købt inden ferien starter!

:)

I aften skulle jeg så have været i Tivoli og se Phlake, men det tror jeg simpelthen ikke at jeg når desværre. I stedet skal tiden bruges på at pakke min kuffert så den står klar til afrejse når vi kommer hjem fra bryllup og skal videre mod lufthavnen.

Og så er der lige de 1000 andre ting som at besøge posthuset, forberede bloggen til ferie og pakke et par flyttekasser. Godt ferien er lige om hjørnet 😉

God fredag! Knus // Josephine

Comentários


bottom of page