top of page

Nu starter kampen om trofæet // Miss Supranational 2014


I dag er den første dag i tre ugers hård konkurrence for den danske skønhed Angela. Hun er netop rejst til Polen hvor hun skal repræsentere Danmark ved en af verdens fire største internationale skønhedskonkurrencer.

Op til turen af Angela gjort alt for at forberede sig bedst muligt. Vi håber og tror selvfølgelig på at hun vil nå rigtig langt i konkurrencen. Du kan løbende følge med i konkurrencen og hvordan det går for Miss Denmark her på bloggen.

Inden afrejse fortæller Angela: Turen til Miss Supranational 2014 er lige rundt om hjørnet, og jeg er helt vildt spændt! Jeg har brugt det sidste stykke tid på at forberede mig mentalt og fysisk. Derudover har jeg også brugt tid på at forberede praktiske ting så som at få de flotteste kjoler hjem til konkurrencen.

Det jeg glæder mig mest til ved turen er at se hvor langt jeg kan nå i konkurrencen, hvor jeg er en ud af 89 håbefulde piger, der alle kæmper om den samme titel. Det bliver selvfølgelig en kæmpe udfordring, når der er så mange smukke piger at konkurrere imod, men det er også det der gør det hele så spændende. Jeg ved, at vi skal besøge en masse smukke steder, hvilket jeg også glæder mig til, da jeg aldrig har været i Polen før. Overordnet ser jeg frem til de mange nye indtryk, oplevelser og venskaber jeg kommer til at få på turen.


Held og lykke Angela!

// Josephine

Comments


bottom of page