I går var jeg inviteret til et presse event hos S5SKINCARE, der relancerer – og lancerer for første gang i Danmark. Arrangementet blev afholdt på Boathouse, hvor jeg ikke har været før, men helt sikkert har tænkt mig at komme igen. De har nogle super flotte og rustikke lokaler med udsigt over vandet og et virkelig lækkert køkken, der tryllede den mest delikate frokost frem til os.
S5SKINCARE er “storesøster” til det mere kendte brand ‘Evolve Beauty,’ der allerede er meget populært – også i Danmark. Vi fik en rigtig god fortælling om produkterne, der er skabt med ‘den moderne livsstil’ for øje. Der er bl.a. tænkt på at vi ofte er mere stressede, er udsat for mere forurening og spiser anderledes og måske ikke lige så sundt som vores ‘urmenneske’ gjorde for 1000 år siden. Nogle af de ting prøver hudplejeserien, at tage højde for og hjælpe huden imod. De fleste produkter i serien er 99% organic, hvilket bare giver en endnu federe følelse, når man smører produkterne på huden, som jeg fik rig mulighed for i går.
I en fin lille goodiebag har jeg fået en masse lækre produkter, der passer til min tørre hudtype med hjem, og jeg glæder mig rigtig meget til at teste produkterne på mig selv. Hvis det er noget der fungere for mig, så følger naturligvis en anbefaling til jer her på min blog. Sooo… Stay tuned 😉
Comments