Den store finale på Queen Of Scandinavia 2014 nærmer sig med hastige skridt. Vi er nu klar til at offentligøre, hvilke 20 piger der er gået videre til det store finaleshow, hvor de skal kæmpe om én af de fire titler, som giver adgang til at repræsentere Danmark ved en international skønhedskonkurrence.
Over de næste fire onsdage offentliggøre vi finalisterne. Hver uge kan du stemme blandt ugens fire finalister. De fire piger der får flest stemmer, går videre til den afgørende afstemning hvor den pige med flest stemmer vinder titlen som “Miss Popularity” – og dermed sikre sig en plads i TOP10, hvor iblandt dommerpanelet skal vælge de fire vindere.
Husk at du kan købe billet til det store finaleshow her. Hele billetsalget inkl. gebyr går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og kampen mod brystkræft.
DE FØRSTE FIRE FINALISTER

Tara, 17 år fra Tønder
Jeg er født i Island, men har boet i danmark de sidste 16 år.
Til daglig arbejder jeg på Mc Donalds og skal til at starte i 1.g, på den internationale linje på handelsskolen, hvilket jeg glæder mig enormt meget til.Jeg er også meget sammen med mine veninder, dejlige kæreste og skønne familie! Over vinteren er jeg med i Tønder revyen, hvor vi opfører en masse forskellige sketches omkring forskellige begivenheder der har været i løbet af året. Jeg er med som skuespiller og danser. Jeg danser ikke normalt, men det er skønt med noget udfordring. Jeg vil meget gerne være skuespiller, så det er fedt at få lov til at optræde foran en masse mennesker med noget man elsker at lave.
Jeg elsker kultur og kulturforskelle og har været i mange forskellige lander, som f.eks. Kina og Inden. Når jeg har afsluttet handelsskolen vil jeg tage et sabbatår til Inden eller Afrika som frivillig.
Før i tiden har jeg været meget præsentationsangst og havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg ville turde stå på en scene, men med mange store drømme begyndte det efter hånden at få op for mig at ting ikke sker af sig selv. Så jeg tog mig sammen og startede på efterskole, på en performance linje, hvilket hjalp mig meget. Efter det startede jeg i revyen og så var jeg solgt.
Jeg skal vinde Queen Of Scandinavia fordi jeg har viljen og lysten til at gøre hvad der skal til! Jeg er en fysisk og psykisk stærk, glad og naturlig pige som der hjertet og hjernen med sig, som elsker at stå på en scene. Og så er jeg god til at arbejde med mig selv og andre.

Angela, 20 år fra København.
Jeg kommer oprindeligt fra Montenegro, men jeg er født og opvokset i Danmark. Til daglig studere jeg til socialrådgiver, på professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg.
Det jeg mener gør mig speciel er, at jeg betragter mig selv som en kosmopolit. Siden jeg blev født, har jeg rejst en del frem og tilbage mellem Danmark, som er det land jeg er født i, og Montenegro, som er det land mine forældre stammer fra. Det betød, at jeg ikke blot følte mig hjemme et konkret sted, men at min hjem var i to forskellige lande. Dette har bidraget til, at jeg ikke kun føler mig dansk, eller montenegrisk; jeg føler mig derimod som en verdensborger, hvor jeg suger det bedste fra forskellige kulture til mig. Jeg ser hele verden som mit hjem, hvor forskellige lande og forskellige kulture bidrager til, at jeg føler mig hel.
Jeg mener selv, at jeg har den egenskab at se det positive i alle kulturer, hvilket kommer meget til udtryk i min fordomsfrie måde at være på. Denne følelse af at føle sig som en borger af verden stammer fra den konstante rejse mellem to forskellige lande og kulturer. Det kræver en god tilpasningsevne for at kunne føle sig hjemme i forskellige arenaer, hvilket jeg mener, at jeg besidder.
Da jeg var yngre, flyttede jeg til Montenegro i et år, hvor jeg gik i skole og skulle tilpasse mig et helt andet skolesystem og læringsform. Jeg har i løbet af mine folkeskoleår skiftet skole flere gange både pga. flytning, men også pga. ønsket om et højere fagligt niveau. Derfor har jeg været vant til at skulle tilpasse mig nye mennesker og nye miljøer. Dette har gjort, at jeg er god til både at føle mig til rette, og også rette mig efter de forskellige arenaer jeg befinder mig i og kommunikere på samme bølgelængde med de mennesker, jeg møder på min vej.
Jeg mener, at jeg bør vinde denne konkurrence, da jeg synes, at jeg har hele pakken. Både udseendet, men også en personlighed, der skiller sig ud med masser energi og karisma. Jeg ved, at jeg har, hvad der skal til for at repræsentere Danmark nationalt og internationalt.
Mette, 17 år fra Varde
Til daglig går jeg i 1.g på Varde Gymnasium, hvor jeg skal starte i 2.g efter sommerferien. Min personlighed er et mix af forskellige personlig kompetencer, udadvendthed og humør som gør mig til den livsglade pige jeg er.
Jeg skal vinde, fordi jeg er en helt almindelig glad dansk pige med begge ben på jorden og med et lyst og stærkt sind, som har lyst til at være et godt forbillede samt at få en masse udfordringer og ikke mindst gode oplevelser fremadrettet.

Helena, 16 år fra Nordfyn.
Jeg bor på Nordfyn, langt ude på landet i et stort hus med tre generationer under samme tag. Vi er meget tætte i min familie, så vi nyder at tilbringe tid sammen.
Jeg har lige færdiggjort folkeskolen med et rigtig fint snit. Jeg er ikke sikker på hvad jeg vil senere hen, så derfor tager jeg efter sommerferien på Glamsdalen Idrætsefterskole. Jeg har valgt den internationale linje da jeg elsker sprog og kultur. Jeg har derudover valgt dans som mit selvvalgte linje fag, da det er en stor interesse jeg har.
Jeg spiller guitar og har gjort det i et år nu. Jeg nyder at sidde for mig selv og samle tankerne mens jeg torturerer min families ører med mit endnu utrænede fingerspil. Min familie ejer en svømmehal, så jeg tilbringer meget tid i vandet. Og så elsker jeg chokolade. I ved hvad man siger om at chokolade er vejen til en piges hjerte?
Jeg er en meget åben, smilende og energisk person. Jeg er en af dem der hellere tænker at glasset er halvt fyldt i stedet for halv tomt. Jeg sætter min familie og venners behov foran mit eget og hjælper gerne til hvor jeg kan. Jeg har ben i næsen, og hvis jeg vil opnå noget, skal det nok ske på den ene eller anden måde.
Jeg skal vinde Miss Queen of Scandinavia fordi jeg er interesseret i at møde nye mennesker, og få nye bekendtskaber. Trods min alder er jeg klar til at udfolde mig i andre scenarier og omgivelser, da jeg er ikke bange for at springe ud i uvante situationer. Jeg ser en chance for at repræsentere Danmark som værende et imødekommende og energisk land, og komme ud og se verden, på en gang! Jeg kan derudover få praktiseret mit engelsk.
OBS. DEN 16.07.2014 KL. 17.05 SLETTEDE VI ALLE STEMMERNE. DET SKYLDES AT DER VAR EN FEJL VED AFSTEMNINGEN. AFSTEMNINGEN STARTER FORFRA OG DET ER NU KUN MULIGT AT STEMME EN GANG.
コメント