Jeg indrømmer, at jeg ikke er verdensmester til de meget personlige indlæg. Det er egentlig ikke fordi, at jeg ikke ønsker at mit liv med jer, eller jeg føler at jeg har noget at skjule. Jeg er bare ikke typen, der tænker så meget over mine følelser. Jeg handler mere på dem. Er jeg glad er det fedt, er jeg trist eller sur gør jeg noget ved det – og så tænker jeg ikke mere over det. Derfor er det heller ikke altid, at jeg når at sætte mig ved tasterne og dele min verdenssituation med jer, før situationen er en anden.
Men sådan er det ikke nu.
Det er ved at være lidt mere end fire måneder siden, at Andreas og jeg forlod Danmark til fordel for et varmere, hektiske og mere eksotisk Vietnam. I de fire måneder har vi været sammen hver dag – måske ikke 24 timer i døgnet, men aldrig mindre end 20 timer i døgnet.
Da vi tog hjemmefra var vi begge ret indstillede på, at vi skulle være gode til at komme ud og få hver vores arbejde, at vi skulle have både fælles- men også venner hver for sig, og at vi i det hele taget skulle finde nogle fritidsinteresser der gjorde, at vi fik lidt tid adskildt, så vi ikke skulle blive sindssyge over hele tiden at se på hinanden 😉
Det er altid godt med gode intentioner, men jeg må erkende, at virkeligheden i dag er en anden. Vi fandt nemlig hurtigt ud af at månedslønnen, for de typer jobs vi havde i tankerne, er 1200 kroner. – og så arbejder du altså også hver lørdag. Derfor kastede vi os i stedet ud i et iværksætterprojekt, og det betyder, at vi nu begge arbejder sammen – hjemmefra.
Fritidsinteresserne blev hurtigt forskellige former for træning, men selvom vi er væk fra hjemme en time eller to om dagen for at dyrke vores sport, så er det ikke lang tid på det samlede døgn, at vi er langt fra hinanden. Og selvom vi har fået nogle nye venner herude, så må vi bare erkende, at det meste af døgnet bruger vi sammen.
Hvordan er det så at være SÅ MEGET sammen med sin kæreste SÅ LANG TID AF GANGEN? Helt ærligt så havde jeg virkelig frygtet, at vi med tiden ville gå hinanden på nerverne, når nu vi er SÅ meget sammen. Heldigvis har det vist sig slet ikke at være tilfældet. I stedet er vi kommet meget tættere på hinanden, har lært hinanden at kende på en helt ny måde og meget dybere.
Utroligt nok så skænes vi slet ikke, og det eneste der kan kaste en lille sky på en ellers blå himmel er små ting som opvask, indkøb eller rengøring. Ting som de fleste der bor sammen, nok engang imellem er uenige om.
Det er en ret vild følelse, at komme så tæt på et andet menneske. Èn ting er at bo sammen i Danmark under mere “normale” forhold og i en mere “normal” hverdag, men det gør virkelig noget særligt ved en – og ved forholdet – når man er så meget sammen, er på udebane og hele ens hverdagsstruktur bliver bygget op sammen og omkring hinanden.
Jeg er vild glad, lettet, imponeret og begejstret for at vi klarer vores nye hverdag så godt, og at vi er kommet så tæt på hinanden. Det her må være den ultimative kæreste-test. 😉
// Josephine
Comments