Modeugen er i gang. Det er hyggeligt, inspirerende og her er god stemning, men her er godt nok også koldt. Jeg længes virkelig efter sol og sommer. Modeugen for mig til at tænke på modeugen i august, hvor man står foran rådhuset i bare ben og sommerkjole og ikke i lange frakker med hansker og huer og fryser. Når det så er sagt, så er det skønt at komme ind i varmen og se de flotte shows. I går så jeg Benedikte Utzon, Barbara I Gongini, David Andersen og Henrik Vibskov. Mere om de forskellige shows kommer på bloggen i løbet af de næste par dage.
Queen Of Scandinavia modeller på catwalken Under denne modeuge er to af Queen Of Scandinavias piger at finde på catwalken. Sarah Lærke vandt Queen Of Scandinavia i 2013, og gik i går sine første fashion week shows for bl.a. Kopenhagen Fur og Stasia. Den anden smukke pige er Louise, der var Queen Of Scandinavia finalist i 2012, og som i år har vundet den danske udgave af Danmarks Næste Top Model, hun gik bl.a. for Benedikte Utzon.
Det gør mig rigtig glad at se, at det går mine Queen Of Scandinavia-piger så godt. Det er sjovt at tænke tilbage på dengang, hvor jeg mødte dem til Queen Of Scandinavia casting i et storcenter og så se dem nu, går på en af Danmarks mest eftertragtede catwalks. Godt gået piger!
I dag står den på arbejde med Queen Of Scandinavia, og så har jeg presset to shows ind i kalenderen også. Du kan følge med på instagram, hvor jeg opdatere løbende gennem dagen både med video og billeder. Her er et par billeder fra min instagram i går
// Josephine
Bình luận