Det her forårsvejr gør mig lykkelig! Tænk at solen og den milde forårsvarme endelig har indfundet sig, og at man nu kan nyde livet udendørs igen. Her inden påske bruge Andreas og jeg et par dage på at gøre vores altan forårsklar. Vi mangler stadig lidt altankasser, nogle krydreurter og en lyskæde til de hyggelige lange sommeraftener, men bare det at komme igang er fantastisk, og det føles som om, at hele vores hjem lige er vokset med et ekstra rum.
Et af mine absolutte favoritmøbler i hele lejligheden er vores bambussofa fra North By North. Et brand som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Jeg synes de laver de fedeste ting, det er klart et af mine yndlings interior brands!
Den lille bambussofa fik vi sidste sommer, da vi flyttede ind i lejligheden, og jeg har elsket den lige siden. For det første er det et ret enkelt møbel, der ikke fylder for meget, og så er den hamrende pæn! Jeg synes, at den giver vores altan en feeling af sydeuropa og sommertid – den er med til at skabe en lille lounge oase, hvor man bare kan slappe af.
De sidste par dage, har jeg ligget i sofaen på min altan og nydt solen, med en podcast i ørerne. Jeg bliver helt høj over at kunne ligge der og slappe af og nyde livet.
North By North laver bambussofaerne i mange forskellige størrelser. Den lille her passede perfekt ind på vores altan, men har du mere plads, er det oplagt at vælge en af de større modeller. I løbet af vinteren har jeg haft den stående inde på mit kontor, hvor den også har fungeret virkelig godt. Der savner jeg den faktisk nu. Den hvide madres der ligger i sofaen følger med, når man køber sofaen. Den er lavet i et materiale, så den ikke bliver misfarvet af solen og samtidig virker vandafvisende. Genialt.Hvis du er på udgik efter nye lækkerier til din blog
Comments