top of page

SÅDAN BESKYTTER DU DIT HÅR I SOLEN








Saltvand, sol og klor fra poolen. Tre ting vi normalt forbinder med eksotiske feriemål og masser af søde is, men lige så fantastisk ferie kan være for dit energiniveau og livskvalitet, lige så hårdt kan 14 dage sydpå være for dit hår.

De fleste piger har allerede oplevet hvad sol, sommer og saltvand gør ved håret. Det bliver skift, tørt og kruset. Heldigvis er gode råd ikke længere dyre. Med tre simple tricks kan du helt undgå, at dit hår tager skade, mens du nyder ferien.

Før solbadning Inden jeg hopper i bikini og smækker klipklapperne på fødderne, smører jeg altid min krop ind i solcreme, men hvorfor skal håret snydes for solbeskyttelse, når nu vi er så optaget af at passe på huden? Det skal det ikke!

Som en del af min faste morgenrutine sørger jeg altid for, at mit hår også får en tur. Lige for tiden har jeg forelsket mig i Uniq One Coconut, som udover at dufte fuldstændig fantastisk af kokos også giver mit hår glans, pleje og ikke mindst beskytter den mit hår, overfor både varme og solens UV stråler. Det betyder, at mit hår ikke bliver lige så tørt i løbet af dagen, det er nemmere at rede ud, og det mister ikke sin glans og farve i solen.

Sidst på dagen Når jeg er ved at være færdig med dagens badeture, sørger jeg for at finde en bruser, hvor jeg kan skylle saltvand og klor ud af håret. Derefter tørre jeg håret med mit håndklæde, og giver det en tur med min favorit hårkur. Olaplex Hair Perfector Nr. 3 er et produkt, som jeg aldrig kommer til at leve uden. Den tilføjer virkelig meget fugt til håret og genopbygger hvert enkelt hårstrå. Jeg lader hårkuren sidde 30 minutter, mens jeg vender hjemad mod et bad. Den forvandler selv det tørreste hår til silke.

I badet Når jeg kommer hjem, sørger jeg altid for at få vasket mit hår rigtigt, så jeg er helt sikker på, at både saltvand og klor kommer ordenligt ud af hårdet. Jeg starter med at skylle hårkuren ud, og herefter bruger jeg en særlig shampoo fra Redken. Shampooen hedder ‘Color Extend Sun Shampoo’ og hjælper med at genopbygge hår, der er blevet beskadiget af solens stråler.

Med de tre simple trin sørger jeg for, at mit hår ikke tager skade af ferie, saltvand og sol. I stedet kan jeg rejse hjem med både ny energi og lækkert hår. 😉 Der skal så lidt til, og forskellen er markant. Pas på dit hår i solen, som du også passer på din hud.

// Josephine

Følg min blog: Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page