Det spørgsmål som jeg har fået aller mest det sidste år er, hvordan økonomien bag mit liv i Vietnam ser ud. Egentlig synes jeg, at det er et meget privat spørgsmål, og det er nok også derfor, at jeg ikke har svaret på det før nu.
Da Andreas og jeg besluttede os for at flytte til Vietnam, var det uden nogen større ramme for, hvad der skulle ske, og hvor længe vi skulle være afsted. Planen var egentlig bare, at vi skulle ud og prøve noget nyt, og at vi gerne ville prøve at bo det samme sted i en længere periode og opleve en hverdag i et helt nyt samfund.
Inden vi tog afsted overvejede vi begge to mulighederne for at få et job, der matcher vores uddannelse, men hurtigt stod det også klart, at det faktisk slet ikke var det, vi ville. Hverdagen skulle være helt anderledes end den vi kendte hjemmefra.
Jeg snakkede om at ville arbejde som bartender eller måske stå i receptionen på et hotel, og det var egentlig med det udgangspunkt, at vi tog her ud og tænkte, at vi nok skulle finde et eller andet arbejde. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at lønningerne her ude er helt håbløse. Som tjener på en cafe tjener man ca. 2100 kroner om måneden, og så arbejder man fuld tid fra morgen til aften seks dage om ugen. Det skulle jeg ikke. Jeg var ikke taget til Vietnam for at bruge alle mine vågne timer, på at arbejde til så lav en løn.
Efter et par måneder uden arbejde begyndte det efterhånden at være kedeligt at ligge ved poolen hver dag. Derfor begyndte Andreas og jeg at brainstorme på, hvordan vi skulle forme vores liv her i Vietnam. Jeg havde haft en ide om gerne at ville starte en virksomhed herude, og mens jeg drømte om at starte min egen bikini kollektion, huskede Andreas mig på en ide, jeg havde fået inden vi tog afsted, og som ikke inkluderede transport omkostninger, lager beholdning og alt det gøgl som skal til, når man handler med fysiske produkter. Ideen var i stedet at starte Vietnams første blogger netværk.
Næste udfordring blev, at man jo ikke tjener penge på et iværksætterprojekt det første meget lange stykke tid. Derfor tog vi beslutningen om, at vi ville leve på vores opsparing. Det betyder, at vi ikke har behøvet at tjene penge, mens vi har startet Preferred Bloggers, men det betyder jo desværre også, at Vietnam-eventyret har en udløbsdato, for der er naturligvis ikke uendeligt med kontanter på opsparingskontoen.
De sidste 14 måneder hvor jeg har boet i Vietnam, har jeg altså levet på min opsparing, kombineret med nogle opgaver som freelance rejsejournalist, min blog og småjobs som reklamemodel her i Vietnam. Hvor meget det har kostet, er ikke nødvendigvis relevant. Jeg kender nemlig andre, der har gjort det samme, men på helt andre budgetter, så det kan altså lade sig gøre på mange niveauer og med mange forskellige størrelser opsparing.
Selvom jeg virkelig har skulle vende mig til at bruge penge uden at tjene penge, så har det indtil nu været hver en krone værd. Jeg føler, at det er de bedste penge jeg nogensinde har brugt, og jeg ville gøre det hele igen til hver en tid.
VIDEO // PROJEKT PREFERRED BLOGGERS
VIDEO // MODEL CASTING I VIETNAM
Vil du se mere til mine videoer, så subscribe til min YouTube kanal – klik her.
Comments