top of page

SÅDAN FÅR DU DEN BEDSTE START PÅ DAGEN








Om vinteren er der 1000 undskyldninger, der kan forklarer hvorfor det er så svært at komme op af sengen og ud af døren. Men hverken kulden eller mørket kan bruges som forklaring nu. Har du trods sommer og sol stadig svært ved at komme op om morgenen, så kan det være, at du trænger til at ændre nogle af dine rutiner.

I dag får du mine fem bedste tips til en god start på dagen. 🙂

1. Stræk ud Efter jeg fik min diskusprolaps er jeg blevet tvunget til hver morgen at lave nogle øvelser, der styrker ryggen og strækker alle mine muskler ud. Selvom det nu er en pligt, så er det en pligt jeg er stor fan af. Jeg får den bedste følelse i kroppen, når jeg vækker den med små stræk i sengen og efterfølgende fortsætter mine smidighedsøvelser på stuegulvet. Det fylder mig med energi og overskud og er helt klart mit bedste tip til en god start på dagen.

2. Tænk positivt I det omfang det er muligt sørger jeg altid for, ikke at være uvenner med nogen eller i dårligt humør når jeg går i seng. På samme måde starter jeg altid dagen, med at tænke på de ting jeg værdsætter i mit liv og de ting jeg glæder mig til i løbet af dagen. Hvis man tænker på de ting, man ikke gider på dagens to-do liste, så kommer de til at fylde meget mere. Tænk i stedet på de gode ting der skal ske og fokusér på det positive i dit liv.

3. Giv dig tid Selvom jeg er galoperende B-menneske og har utroligt svært ved at komme ud af sengen om morgenen, så nyder jeg at sætte mit vækkeur således, at (der efter lidt uundgåelig snoozeri) er god tid til at nyde min morgenmad og en varm kop te. Engang var jeg hende, der styrtede ud af døren 10 minutter efter vækkeuret havde ringet, men det er simpelthen verdens dårligste start på dagen. Sæt tid af og spis en god morgenmad, så du er klar til dagens udfordringer.

4. Opkvikkende dufte Start din dag med et godt bad. Sørg for at vandet er lidt køligere end du foretrækker, så er det nemmere at vågne. Nyd en lækker badesæbe med en opkvikkende duft, der får dit sind til at vågne. Jeg bruger selv forskellige sæber fra Rituals, og jeg elsker den der lækre ‘spa-feeling’ som jeg starter min dag med i badet.

5. Frisk luft At stå op af sengen og sætte sig ind i sin bil for derefter at placere sin bagdel i en kontorstol hele dagen, er IKKE den hemmelige vej til overskud og lykke. Sørg for at få noget frisk luft og lidt bevægelse i kroppen inden arbejdsdagen går i gang. Du kan enten cykle på arbejde, gå en omvej ned til bussen eller tage trapperne et par gange op og ned i din ejendom inden du sætter bilen i gear. Selv en lille smule aktivitet giver stort igen på overskudskontoen.

// Josephine

Følg min blog: Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page