Det er blevet torsdag, og jeg har nu været alene i Vietnam siden mandag eftermiddag. Det er mærkeligt, som ting kan ændre sig, når man pludselig bliver alene. Jeg føler nu, at Danmark er meget længere væk, end jeg følte, da Andreas var her. Nu er der pludselig meget lang til mine nærmeste.
Jeg har heller ikke helt vænnet mig til at sove alene. Hvad der før var et hyggeligt og stille soveværelse, er nu et rum med tusinde skyggetegninger på væggene og larm fra aircondition. 😉
Bortset fra det, så går det godt 😉 Jeg synes stadig at her er fantastisk og jeg elsker at bo under palmerne. For at jeg ikke skal blive helt lonely og indespæret, nu jeg er blevet alene, så sørger jeg for at lave en masse aftaler med mine veninder herude, ligesom jeg bliver ved med at tage computeren med ud fra lejligheden, når jeg skal arbejde. I dag sidder har jeg siddet på den lækreste franske café i centrum af Ho Chi Minh City. Stedet hedder L’usine og serve lækre salter, sandwich og all day breakfast.
Efter Andreas er taget hjem og skal starte nyt job, er Preferred Bloggers blevet mit projekt alene. Det har hele tiden været planen, at vi skulle være sammen om at starte det, og på et tidspunkt skulle jeg så tage over og køre det selv. Det er anderledes og nu står jeg pludselig med alle de vigtige beslutninger selv, men det skal jeg nok bare lige vende mig til. Jeg knokler fortsat på og håber, og bliver hamrende motiveret af vores fremgang, på trods af at det er musseskridt.
Comments