SÅDAN SKAL JEG FEJRE MIN FØDSELSDAG
- josephine874
- 28. apr. 2018
- 2 min læsning

Jeg er stadig excited som et barn over min fødselsdag. Jeg ELSKER at have fødselsdag og sammen med juleaften, er det den absolut bedste dag på året.
Grunden til at jeg er så vild med, at have fødselsdag, er nok min mor. Hvert år hele mit liv, har hun sørget for at gøre noget særligt ud af min fødselsdag. Da jeg var barn var vi altid i dyrehaven og ride på heste, men da jeg blev for gammel til de små ponyer, men stadig var for lille til de større heste, blev traditionen i stedet bytte ud med en surprise. Lige siden har jeg aldrig vidst hvad jeg skal på min fødselsdag, udover at jeg skal være sammen med min mor, som har fundet på noget hyggeligt, som vi skal lave sammen.
I år er ingen undtagelses. Her til morgen er jeg vågnet hjemme hos mine forældre, fordi Andreas og jeg først får vores lejlighed tilbage på mandag, efter at den har været lejet ud. Vi har spist morgenmad og winerbrød – noget jeg VIRKELIG har savnet i Vietnam 😉 og om lidt skal min mor og jeg så afsted. Hvad der skal ske, ved jeg ikke, men jeg er helt sikker på at min mor igen i år, har fundet på noget, der gør min dag helt perfekt.
I aften kommer hele min familie til fødselsdagsmiddag, og i morgen har jeg inviteret mine veninder til ‘jeg er tilbage i Danmark / fødselsdagsbrunch. Jeg glæder mig helt vildt til at se både familie og veninder. Jeg er sikker på, at det bliver en hel genial fødselsdagsweekend. 🙂
Sidste år var jeg i Vietnam på min fødselsdag, og derfor havde jeg ikke mulighed for at være sammen med min mor. Til gengæld havde Andreas planlagt en helt fantastisk dag for mig, hvor vi bl.a. var på spa, fik massage og ansigtsbehandlinger, nød en helt masse cocktails på en lækker rooftop midt i Ho Chi Minh City og spiste sushi til aftensmad, inden vi tog i byen bare ham og mig. Tænk det allerede er et år siden.
Comments