Er du en af de mange, der gerne vil tabe de sidste par kilo inden sommerferien og de første strandturer står for døren? I dag på “sund torsdag” får du i stedet for en sund opskrift et tip, der vil gøre det lettere for dig, at nå dit mål.
Tidligere år har jeg med succes selv brugt Iformkostdagbog.dk. På siden opretter du en profil og indtaster en masse oplysninger omkring dig selv. Du skal bl.a. svarer på hvad du vejer, hvor meget du gerne vil tabe dig, og hvor lang tid du har til at tabe dig. Derefter regner siden selv ud, hvor mange kalorier du bør indtage om dagen.
Herefter indtaster du i dagbogen, når du spiser noget, og hvis du træner bliver der tilført yderligere kalorier til dit daglige indtag. Det er en super god måde at holde styr på sit kalorieindtag og kan være en rigtig god hjælp for en kortere periode.
Generelt er jeg nemlig ikke (længere) tilhænger af at tælle kalorier. I stedet bruger jeg sund fornuft og det kommer jeg meget længere med i dagligdagen. Trænger jeg til en effektiv slutspurt, eksempelvis op til sommerferien, kan en kostdagbog dog være en rigtig god hjælp.
PAS PÅ: Selvom jeg er stor fan af konceptet, så er der dog plads til nogle forbedringer hos Iformskostdagbog. De anbefaler ofte, at du kun indtager 1100 kalorier om dagen – og det er forbudt! Så sætter du nemlig din forbrænding i stå. Gå aldrig under 1500 kalorier, så er du sikker på at du taber dig, uden at det skader dig.
Et andet tip er at udfylde hele dagbogen om morgenen. Så skal du ikke indtaste, når du spiser noget i løbet af dagen, men i stedet starte din dag ud med at indtaste alt hvad du må spise i løbet af dagen. På den måde kommer det ikke pludselig bag på dig, hvad du har spist, og at der ikke er flere kalorier at gøre godt med til aftensmad, ligesom du bedre kan forbedrede dig på at spise de rigtige ting og den korrekte andel af fedt, kulhydrater og protein.
Held og lykke med at komme i sommerform! 🙂
// Josephine
Comments