Vi er efterhånden kommet ret godt på plads i vores nye hjem, og selvom det var hårdt at flytte fra Østerbro, er jeg faktisk blevet rigtig glad for vores nye lejlighed. Indretningsmæssigt holder jeg mig fortsat i de hvide og grå toner, men forsøger også at bløde det op med lidt råt træ og nogle grønne planter.
Jeg føler mig endnu ikke helt klar til at give jer den store ‘room tour,’ men jeg kan godt begynde, at løfte sløret for nogle af de små nye detaljer, som jeg er blevet rigtig glad for. I lang tid har jeg ønsket mig nogle lækre rustikke urtepotter. Det har jeg virkelig manglet, men hver gang jeg har stået med en i hånden, som jeg kunne lide så synes jeg, at de har været for dyre. Derfor fik jeg ret optur da jeg faldt over profilen ‘Italiensket krukker‘ på Instagram. Det er et dansk brand, som sælger de her virkelig fine krukker og urtepotter, til priser hvor alle kan være med. Du kan tjekke deres sortiment og priser ud her.
Senere hen har jeg fundet ud af, at min absolut favorit blomsterhandler Bergs Blomster i Holte, vidst har været med til at lave dem. De har altså bare god stil 😉
Det tog lidt overhånd i urtepotter her hjemme pludselig, og jeg havde lyst til at fylde noget i dem alle sammen. Derfor er vores hjem lige nu fyldt med grønne planter, men det er faktisk virkelig skønt på den her årstid hvor alt det grønne så småt forsvinder udenfor. Særligt mine nye kaktusser er jeg vilde med.
Så snart jeg føler mig helt sikker i min indretning, kommer der en større fremvisning af lejligheden, indtil da må i nøjes med lidt sneak peaks 😉
// Josephine
Comments