top of page

Seks måneders kærlighed..

I har efterspurgt lidt flere af din personlige indlæg. De er lidt anderledes for mig at skrive fordi jeg normalt tænker, at jeg gerne vil dele noget som I kan bruge til noget. Tips, tricks eller inspiration, men efter den sidste “hvad vil du gerne læse om på min blog”-afstemning, gjorde i det klart at de personlige indlæg også er i høj kurs. Så her er et. 😉

wpid-img_20150209_175304.jpg

.. Hvornår bliver man officielt kærester? Andreas og jeg havde ikke en specifik dag hvor vi aftalte at “fra i dag er vi kærester”, det skete lige som bare over en længere periode, men på et tidspunkt aftalte vi at “vores dag” skulle være den 8/1. Det på trods af, at vi havde set hinanden i mere end et halvt år på det tidspunkt. Det betyder, at vi i morgen har været officielt sammen i et halvt år. Det føles lidt tosset, at det kun er seks måneder, men om ikke andet er det sådan det “officielt” er..

Desværre skal vi ikke være sammen i morgen, da jeg stadig er på ferie i Cannes, men hvis alt går vel når jeg lige at give ham et kys inden midnat, jeg flyver nemlig hjem i morgenaften. Normalt fejre vi aldrig månedsdag. Faktisk glemmer vi stort set altid dagen, men et halvt år er alligevel noget er nævne. For mig har det været et af de bedste halve år nogensinde, og jeg er så glad for alle de oplevelser vi allerede har fået sammen. Særligt vores ferie i Vietnam var med til at fører os rigtig tæt sammen. Hvis bare de næste år bliver halvt så gode som de første seks måneder, så kan jeg ikke ønske mig mere. Jeg glæder mig til de næste mange mange år sammen med ham!

// Josephine

Comentarios


bottom of page