Tanken om at kunne vågne op til solskin og palmer og bruge dagen på at opleve, nyde og udforske. Det var mine ønsker, da jeg flyttede til Vietnam for to måneder siden. Jeg drømte, om at gøre op med vækkeuret og sure pligter, og i stedet leve et liv, der er drevet af lyst. Men hvordan går det så nu efter 60 dage i Palmeland?
Der er ingen tvivl om, at når man bor i et land, hvor de fleste tjener under to dollar om dagen, så kan man med en vestlig økonomi leve præcis, som man ønsker. Vi har fået en fast rengøringsame, bor i en skøn lejlighed og går på restaurant og spiser næsten hver aften. Når jeg er ude for at shoppe, kan jeg købe alt, hvad jeg ønsker, og de eksotiske oplevelser står i kø foran min hoveddør, men så snart jeg får nok, er det bare at hoppe ind i en Uber og tilbage til mit safe-place på seksogtyvende etage.
Man skal være i skarn for ikke et nyde det liv, men samtidig er der heller ingen tvivl om, at de luksus-goder aldrig alene kan gøre op for de ting, som vi har sagt farvel til i Danmark. Venner og familie er ikke længere lige inden for rækkevide, og det betyder mere end man aner.
Uanset hvordan man lever, er nogle dage naturligvis bedre end andre. Jeg har dage, hvor jeg suser rundt i byen, får oplevet en helt masse , arbejdet på et nyt projekt, skrevet lidt journalistik og et par blogindlæg. Skønne dage hvor det hele er drevet af, hvad jeg har lyst til. Hvor jeg både for slappet af ved poolen og udforsket byen. Men der er også knap så sjove dage.
Der er dage, hvor savner min familie og venner, dage hvor jeg sidder og glor ind i væggen (eller min computer), hvor jeg føler, at tiden bare suser af sted uden, at jeg får udrettet noget, og hvor jeg er tom for ideer, til hvad jeg skal jeg bruge tiden på. Selvom de dage godt kan være kedelige, så husker jeg mig selv på, at jeg hjemmefra rent faktisk ønskede at komme herud og kede mig lidt. Jeg drømte nemlig også om, at få tid til at kede mig for, at det skulle give min hjerne plads til nye ideer – og det er heldigvis lykkedes.
Andreas og jeg er sammen begyndt at tænke på et nyt projekt – om det nogensinde bliver til noget ved jeg ikke, men målet om at få ro til at genvinde kreativiteten føles i hvert fald som nået, samtidig med at jeg nyder min frihed.
Status efter to måneder må altså være, at jeg er mere end lykkelig for, at vi tog springet og flyttede her ud – men også at frihed, solskin og palmer ikke alene er lig med lykke (som man i kolde og grå tider i Danmark, godt kan fristes til at tænke) men, at det indhold man fylder sin dag med er afgørende, uanset hvor i verden man er. 🙂
// Josephine
Comments