Vietnamesisk mad vinder mere og mere ind på mig. Det tog lidt tid for mig, at vende mig til det store antal krydderurter de bruger i deres salater, men nu synes jeg kun at det er lækkert og med til at give simple retter en helt masse smag.
Denne uges sund torsdag ret er en lækker Vietnamesisk salat med oksekød og chili. Jeg serverede den ved poolen for et par uger siden og han var heldigvis lige så begejstret som mig 🙂
DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 150 g okserød (Vælg noget af god kvalitet) 1/2 agurk 15 små tomater 1 rødløg 1 stort bundt mynte 2 store håndfuld blandede krydderurter (Vælg nogle med asiatisk udtryk, som du godt selv kan lide eksempelvis koriander) 1 håndfuld bønnespire 1 lime 1 chili 2 spsk ristede løg 1 spsk peanuts 1 spsk olivenolie
SÅDAN GØR DU: Start med at strege din bøf på panden i olivenolien. Når den er stegt medium, tager du den af og skærer den op i skiver. Mens kødet køler af, vasker du alle dine kryderurter og grøntsager. Kom dem op i en skål og bland det hele sammen med revet chili, peanuts og ristede løg. (I know, det virker mærkeligt, men ristede løg er meget normalt i det vietnamesiske køkken og det smager faktisk virkelig godt.)
Til sidst kommer du lidt lime udover salaten og så er du klar til servering 🙂
Super simpelt, super sundt og super lækkert! Rigtig god sund torsdag!
// Josephine
Comments