Det er ikke verdens mest fotogrene ret, men det smager fantastisk og er enormt kalorielet. Ugens sund torsdag-ret står på kylling frikadeller med mynte, gulerod og chili.
DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 400 gram hakket kyllingekød 2 store løg 2 håndfuld mynte 2 fed hvidløg 1 æg 1 gulerod 1 tsk chili kerner 4 store rødbeder 2 spsk revet parmasan 1 spsk olivenolie Saften fra en halv citron Salt og peber 1 spsk. spidskommen 1 dl creme fraise
SÅDAN GØR DU: Start med at bland din fars sammen. Den består af kyllingekød, æg, chili og meget fint hakket hvidløg, mynte (gem 2/3 dele til salaten), løg og gulerod. Tilsæt ca. 1 spsk salt og en 1 spsk peber. Bland farsen sammen, form dine frikardeller med to skeer og placer frikardellerne, på en bageplade med bagepapir. Ved at lave frikadellerne i ovnen spare du kalorierne fra det fedtstof, som du ellers ville have brugt, hvis du lavede dem på panden. Frikadellerne skal have ca. 20 minutter i ovnen på 120 grader.
Mens frikadellerne er i ovnen, kan du lave salat og dressing. Start med at riv dine rødbeder og skær dem i meget tynde, halve skiver. Bagefter kommer du resten af din mynte i, drysser med parmesan ost og tilsætter olivenolie og citron.
Den ekstra dressing til frikadellerne er super simple og består af en fedtfattig 5% creme fraise tilsat salt, peber og spidskommen.
Super simplet, super lækkert, super kalorielet! Rigtig god sund torsdag 🙂
Comentarios