

Da jeg boede i Vietnam og aldrig rigtig selv lavede mad, var det svært at bevare mit torsdags-koncept ‘sund torsdag’ her på bloggen. Nu er jeg tilbage i Danmark og fordi konceptet var så populært inden jeg rejste, har jeg besluttet at genindføre det. Derfor kan du fremover finde lækre og sunde opskrifter på min blog hver torsdag.
Vil du se nogle af mine tidligere ‘sund torsdag’-indlæg, så findes de alle sammen lige her.
QUINOA SALAT MED ASPARGES OG GRANATÆBLE
DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 100 g Quinoa 2 røde peberfrugter 1 granatæble 1 bund asparges 1 radisser 75 g fetaost 3 spsk citron saft 2 spsk olivenolie 2 fed hvidløg salt og peber
SÅDAN GØR DU: Start med at sætte din quinoa over. Følg anvisningen på pakken. Herefter skære du alle grøntsagerne op i mindre stykker, men ikke fint snittet. Der skal være lidt at tykke i. Åben dit granatæble og pil kærnerne ud. Kom alle grøntsagerne i en skål og blandt det sammen med din quinoa, når den er færdig og kølet af. Bland en dressing af olivenolie, citronsaft, hvidløg og smag til med salt og peber. Til sidst smuldre du din feta udover salaten og hælder dressing på.
Det kan være en fordel at koge sin quinoa et par timer inden, at man laver resten af maden, så den kan nå at køle af.
Den her salat er alt andet end kedelig, den er super nem at lave og så er den sund! Vil du lave en endnu sundere udgave, så sænk mængden af quinoa og tilføj i stedet endnu mere af grøntsagerne.
God sund torsdag 🙂
Comments