top of page

SUND TORSDAG: THAIOKSEKØD, SPICY BØNNER OG SALAT MED CHILI









Den her opskrift er en af mine favoritter, og da den også er hamrende sund, skal den selvfølgelig indgå i mit sund-torsdag koncept her på bloggen. For de af jer der er nye, kan jeg fortælle, at jeg hver torsdag deler sunde, lækre og nemme opskrifter her på min blog.

I dag står den på thaiokserød med spicy bønner og en spidskålssalt med chili.

DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 400 g okserød (i god kvalitet) 3 hele chili 2 lime (evt. en ekstra til pynt/servering) 1 spsk fiskesovs 3 spsk soya 1 tsk sukker 1 pose frosne bønner 1 spsk hoisin sauce 1/2 spidskål 6 små tomater 1 rød peberfrugt 1 avocado 1 pose cashewnødder 2 spsk sesamolie









SÅDAN GØR DU: Du starter med at skære dine oksebøffer ud i mindre stykker. Sørg for at de bliver lige store. Herefter skal kødet marineres, hvis du har tid, er det en god i de at gøre 5-6 timer før, så det kan få lov til at ligge lidt. Læg alt kødet i en klar frysepose, kom 1/2 lime, 1/2 finthakket chili, soya, fiskesov og sukker ned i og bland det hele sammen. Bind knude på posen og kom den i køleskabet.

Herefter skal du marienere dine bønner. Kom bønnerne op i en skål og hæl kogende vand udover. Efter 5-6 minutter hælder du vandet fra og lægger bønnerne til tørre på et rent viskestykke. Når de er tørre, lægger du dem i en frysepose sammen med din hoisin sovs, salt og 1/2 finthakket chili. Bind knude på posen og læg den i køleskabet.









Mens kødet og bønnerne ligger og suger smag til sig, kan du lave salaten. Start med at hakke dit spidskål helt fint. Derefter skærer du tomaterne op i små både, den røde peberfrugt i tynde skiver og avocadoen op i små stykker. Herefter skærer du en hel chili op i tynde skiver. Jo tyndere jo bedre. Sørg for at fjerne kernerne så godt du kan.

Kom chilien op i salaten sammen med cashewnødderne som du har banket i lidt mindre stykker. Bank posen en eller to gange ned i bordpladen, det er nok. Som dressing skal du bruge en halv lime og din sesamolie.









Nu mangler du blot at stege bønnerne og kødet. Start med bønnerne. Du skal ikke bruge noget smør eller olie på panden først, men det er vigtigt, at du hele tiden sørger for, at bønnerne er i bevægelse på panden. De skal have ca. 4 minutter. Tag dem af panden, anret dem på et fad og drys med lidt salt henover.

Når du skal stege kødet, er det vigtigt, at panden er meget varm. Hvis du lægger kødet på en kold pande, vil der komme rigtig meget vand ud af, og kødet kan komme til at smage kogt i stedet for stegt. Det ønsker du ikke. Steg lødet i 2-3 minutter og så er det klar til servering. Skær en halv chili i tynde skiver til pynt og server evt. med lidt ekstra lime.

God sund torsdag! 🙂

// Josephine




Følg min blog på Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comentarios


bottom of page