Noget af det, der gør mig grundlæggende rigtig glad for mit liv er, når jeg som nu kan leve en et liv, hvor der egentlig ikke er forskel på weekend og hverdag. Det giver en enorm fleksibilitet og en meget mere positiv Josephine, der ikke behøver at længes efter fredag, så snart hun vågner mandag morgen.
En fleksibel hverdag betyder for mig, at der er meget meget få dage, hvor jeg ikke bruger mindst et par timer på at arbejde. Omvendt betyder det også, at der aldrig går en dag, hvor jeg ikke har tid til at spise en frokost med en veninde, træne i fitness, ligge et par timer ved poolen, tage på shopping eller gøre noget andet, som jeg har lyst til. Friheden til at planlægge og tilrettelægge hver dag, så den giver bedst mening for mig, uagtet hvilken ugedag det er, giver så meget mening for mig.
Det er også netop dét der motivere mig til at knokle på med Preferred Bloggers, og dét som gør, at jeg aldrig nogensinde har brokket mig over, at skulle arbejde en søndag. Jeg håber inderligt, at kunne blive ved med at leve den her fleksible tilværelse.
I dag har jeg sat mit tilrette på en hyggelig lille cafe i Ho Chi Minh City, der hedder “Green around the corner” og som servere en virkelig lækker smoothie bowl og frisk presset appelsin/citrongras juice til 35 kroner. Helt genialt!
Min søndag er sat af til arbejde, men heldigvis er min mandag formiddag så i stedet sat af til at ligge ved poolen. Jeg undgår altid poolen i weekenderne, hvor alle andre bruger den. Mandag morgen har jeg den for mig selv. Endnu en fordel, ved den fleksible tilværelse.
Comentários