top of page

TJEK PÅ TJEKLISTEN

















Jeg har den vildeste optur i de her dage – når solen skinner i Danmark og det bare er nogenlunde varmt, så findes der altså ikke et smukkere sted på jorden at være.

De af jer, der har fulgt med på min snapchat (jhelbrandt) de sidste par dage, har sikkert set, at jeg har fået krydset nogle af tingene fra den liste, jeg lavede da jeg sad ude i Vietnam og drømte om min danske sommerferie. Jeg har i hvert fald både fået cyklet tur i Rørvig, spist jordbær med mælk til morgenmad, nydt en god frisk rødspætte og fået mere end én dukkert i Kattegat.

Efter fem måneder i Vietnam ser jeg lidt anderledes på vores smukke danske land. Jeg kan virkelig godt forstå, at turister valfarter her til, for Danmark er virkelig unikt. Vores smukke natur, de gamle landsbyer – og København. Her er virkelig smukt, og så er her væsentligt mere idylisk, rent og styr på sagerne 😉

Senere i dag skal jeg ud og spille golf med min mor, så jeg satser på at solen også viser sit kønne ansigt i dag. Om ikke andet ved jeg, at solen venter når jeg om 8 dage vender retur mod Asien. I første omgang går turen ikke tilbage til Vietnam, men en ny spændende sydøstasiatisk destination, og det glæder jeg mig til at fortælle jer mere om 😉

// Josephine

Follow my blog: Facebook here Bloglovin here Instagram here Snapchat: Jhelbrandt

Yorumlar


bottom of page