top of page

TOP 10 BEDSTE OPLEVELSER I 2020
















Inden corona lukkede hele verden ned, nåede Andreas og jeg, at nyde fire fantastiske uger på roadtrip op igennem Panama og Costa Rica. Det var en af de bedste rejser, jeg nogensinde har været på, og der er stort set ikke gået en uge i 2020, hvor jeg ikke har tænkt tilbage på den helt fantastiske tur vi havde.

Jeg glæder mig til, at vi kan komme ud og opleve verden sammen igen.
















Vi havde egentlig planlagt tre ugers roadtrip rundt i Danmark, men efter to dage i sommerhus i konstant regnvejr, besluttede vi os for at kører til Frankrig. Mine forældre har en lejlighed i Cannes, så vi vurderede at smitteiriskoen var den samme, om vi befandt os i sommerhus i Danmark eller i Frankrig.

Jeg er så glad for, at vi valgte at kører der ned. For det første var der slet ikke nogen turister, sammenlignet med alle andre sommerferier de sidste 25 år. Vi havde altså det hele for os selv, sammen med de lokale. Derudover føltes det meget mere sikkert, at være i Frankrig, fordi vi oplevede at franskmændende var bedre til at passe på og holde afstand.

Det blev tre skønne uger, hvor vi fik nydt solen, slappet af og oplevet nye sider af den franske kyst. Det blev et lille break fra alt det corona-hejs, der havde fyldt i vores hoveder hele foråret. Virkelig tiltrængt.












Inden sommerferien stod for døren, lovede vejrguderne fantastisk vejr, og da både Andreas og jeg arbejdede hjemmefra, besluttede vi os for at pakke bilen og flytte i sommerhus. Det blev til den skønneste sommer-uge, hvor vi arbejde om formiddagen og lå på stranden om eftermiddagen. Det var indbegrebet af dansk sommeridyl med cykelture langs kornmarken, gang i grillen og kold rosé i vinglasset. Klart et af de bedste minder fra 2020.












Den 24 august kunne vi fejre vores første bryllupsdag. Èt år som ægtefolk. Selvom Andreas var på arbejde hele dagen, og vi ikke nåede at fejre det med andet end en lækker middag, så var det en rigtig dejlig dag. Jeg havde lavet en lille video med billeder og film fra brylluppet, og det var fantastisk at sidde under aftensolen og mindres den helt særlige weekend vi havde i Italien. Jeg glæder mig til at fejre endnu flere bryllupsdage!












Normalt gør jeg virkelig meget ud af min fødselsdag, og jeg glæder mig flere måneder i forvejen. Sådan var det ikke helt i år. Jo jeg havde glædet mig, men som den 28 april nærmede sig, kunne jeg godt se, at fødselsdagen ikke kunne holdes som den plejer. Derfor havde jeg ikke de store forventinger til dagen, og måske netop derfor blev det en af de bedste fødselsdage.

På selve dagen havde min mor, traditionen tro, arrangeret noget hyggeligt som hende og jeg skulle lave sammen. I år havde hun booket et privat kursus, hvor vi skulle lærer at male på sten. Når man har været lukket inde i knap to måneder, så var det fuldstændig magisk, pludselig at komme lidt ud og prøve noget nyt. Jeg elsker at sidde og være kreativ, så det var virkelig bare den hyggeligste aktivitet. Frokosten efterfølgende blev også anderledes. Alle restauranter havde lukket, så vi lavede picnic i solen på Gilleleje havn. Vildt hyggeligt!

Jeg nåede også at holde corona-venlig frokost for et par veninder. Jeg havde købt frokost-bokse udefra, som var portionsanrettet, og så kunne vi sidde udendørs med god afstand og spise sammen. Det var virkelig hyggeligt, for på det tidspunkt var det lang tid siden, at jeg havde set dem.

Den store familiefødselsdag blev det desværre ikke til i år, men jeg inviterede kvinderne i min familie til kaffe og kage med afstand. Det var ærgerligt ikke at kunne samle hele familien, men alligevel hyggeligt, nu det ikke kunne være anderledes.












Corona har ikke været godt for ret meget, men i min virksomhed har jeg alligevel oplevet en positiv udvikling. I takt med at samfundet lukkede ned, fandt flere og flere virksomheder ud af, hvor vigtigt det er, at være professionelt til stede online. Det betød at jeg i 2020 har budt flere nye kunder indenfor.

Det har været fedt at kunne hjælpe de forskellige brands, både dem der havde brug for at kommunikere og holde sig relevante for deres kunder, mens de fysiske butikker var lukket, men også for de brands, der havd e brug for at øge salget online, nu hvor handlen i de fysiske butikker helt var stoppet.

Jeg glæder mig til at fortsætte den rejse i 2021.












2020 har budt på meget mere tid med min nærmeste familie og Andreas end normalt. Det har været dejligt! Noget af det, som jeg virkelig har nydt er de mange spilleaftener vi har haft med mine forældre, hvor vi har spillet brætspil – og så de mange date nights, som Andreas og jeg har været gode til at få i kalenderen. Særligt i sommers, mens solen strålede over København, var vi gode til at ‘få brugt byen.’ Vi har så tit snakket om, at vi skal bruge de mange tilbud København har at byde på, og det har vi virkelig fået gjort i år. Det har været virkelig dejligt.












Jeg fik slet ikke taget billeder til Sankt Hans, så de er lånt fra Pinterest, men det var simpelthen den hyggeligste aften. Vi var ikke så corona-nervøse til Sankt Hans. Det ved jeg egentligt ikke, hvorfor vi ikke var, men jeg tror, at smitten var lav på det tidspunkt, og mange havde en fornemmelse af, at det var ved at være overstået.

Overstået var det desværre ikke, men vi nåede at have en virkelig dejlig aften med en helt masse venner samlet. Vi var udendørs og kunne nyde starten på den danske sommer. Jeg havde disket op med forskellige salater, og folk havde selv medbragt lidt til grillen. Vi spiste ved langborde med afstand, og spillede havespil til solen gik ned. Det var den eneste festlige begivenhed med vores venner i år, og derfor helt klart også et af årets højdepunkter.












Oktober var et helvede. Andreas blev konstateret smittet med corona, og selvom han heldigvis ikke havde det skidt, så blev det til en ordentlig omgang isolation for os begge to. Vi havde netop lejet vores lejlighed ud, så ingen af os kunne være hjemme. I stedet tog vi i sommerhus – Andreas i mine forældres, og jeg i min fasters lidt længere nede af vejen.

Jeg synes, at det var en hård periode, hvor vi skulle være adskildt, men særligt også usikkerheden omkring hvad det kunne betyde for Andreas, at han nu var smittet – og frygten for at jeg også skulle være blevet smittet, var tung.

Jeg blev heldigvis ikke smittet. I dagene op til at Andreas blev smittet, havde vi ikke kysset eller sovet sammen. Jeg var syg – ikke med corona, men syg, så jeg havde valgt at holde mig på afstand, for ikke at smitte Andreas, som havde vildt travlt på jobbet i den periode. Det blev midt held, for så slap jeg for corona.

Da vi så endelig kom ud af isolation, skinnede solen for første gang i 2 uger og jeg nød en kølig badetur i Kattegat, inden turen gik tilbage til København og nærved med Andreas igen var muligt. Det var virkelig rart, at slippe fri fra isolation.








Der har ikke været meget live musik i år, og koncertoplevelserne har også været begrænset. Alligevel fik vi muligheden for et par gode koncerter her sidst på året i Royal Arena. Min mor var inviteret med ledsagere, og af to omgang inviterede hun min far, Andreas og jeg med til middag og koncert. Første gang med Mads Langer og anden gang til julekoncert med et mix af forskellige kunstnere.

Det var virkelig dejligt at komme lidt ud, hører lidt musik og for en kort stund glemme, den mærkelige nedlukkede og begrænsede verden vi lever i, i øjeblikket. Det var tiltrængt og virkelig hyggeligt.





Traditionen tro – og lige et par dage senere end normalt – er jeg nu klar med min top 10 over bedste oplevelser i det forgangne år. Først og fremmest er 2020 ikke det nemmeste år at se tilbage på. Det har været et år fuld af begrænsninger, og når man er vandt til at se på livet som et tagselvbord, så kan det være svært. Det har heller ikke været sjovt kun at kunne se sine venner på afstand, og så er rigtig mange fede begivenheder blevet aflyst.

Alligevel har 2020 også bragt positive oplevelser med sig, og i det her indlæg og tilbageblik på året der er gået, vil jeg se på de positive ting, der trods alt stadig har været i 2020. (I tilfældig rækkefølge.)

Se mine lister fra tidligere år her:

2013 – klik her. 2014 – klik her. 2015 – klik her. 2016 – klik her. 2017 – klik her. 2018 – klik her.

Og 2019 – Klik her.

bottom of page