top of page

(U)SUND TORSDAG: Hjemmelavet pizza på grill


Normalt deler jeg sunde og lækre opskrifter med jer om torsdag under navnet ’sund torsdag.’ I dag snyder jeg jer lidt. Retten her er ikke sund, – dog et sundere alternativ til frysepizza eller pizzeria-pizza. Jeg er så vildt begejstret, at jeg er nødt til at dele mine hjemmelavede pizzaer på grill med jer!

Vi lavede dem i sommerhuset for noget tid siden, og alle om bordet var enige om at det var nogle af de bedste pizzaer vi har fået. Det vigtige her er at du har en grill, og at du investere i en pizzasten til grillen.

Vi lavede selv en lækker pizza-dej som fik lov til at stå og hæve et par timer, men vi biksede en hjemmelavet tomatsovs sammem, som også fik lov til at trække en halv dag.

Da dej og sovs var klar rullede vi pizzaerne ud, og kom forskellige topping på. Herefter lagde vi pizzastenen på grillen og tændte grillen. Det er vigtigt at stenen bliver lagt på mens grillen er kold, ellers kan den knække.

Varm grillen op til 300 grader og smid pizzaerne på en af gangen. De skal have ca. 4,5 minut. Det smager virkelig virkelig godt!

Opskrift på vores pizzadej: 1000 gram hvedemel 5 dl vand 50 gram gær 4 spsk olivenolie 2 spsk groft salt

Opskrift på vores pizzasovs: 2 dåse flåede tomater 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk olivenolie 1 stort løg 3 fed hvidløg 2 tsk. salt 1 tsk. sukker 5 spsk. tørret oregano 1 tsk tørret chili 1 spsk rødvinsedke

Start med at komme olivenolie i gryden. Når olien er varm kommer du dit hakkede løg og pressede hvidløg ned i gryden. Efter to minutter tilsætter du tomatpuré og efter yderligere et minut kan du begynde at tilføje resten af ingredienserne. Tomatsovsen bliver bedst hvis du laver den tidligt på dagen og lader den stå og simre og trække sig sammen i løbet af dagen. Giv den gerne 3-4 timer på lavt blus.

Det brugte vi af fyld: PIZZA 1: Lækker italiensk skine, revet mozzarella og champingon. PIZZA 2: Gedeost, frisk rosmarin og parmaskinke. PIZZA 3: Chorizopølse, chiliflager, løg, revet mozzarella og champingon. PIZZA 4: Hakket oksekød, chili, løg og revet mozzarella.

God cheat day 😉

// Josephine

Comments


bottom of page