Inden jeg tog til Vietnam, havde jeg et par stramme uger, hvor jeg synes, at det var svært at finde glæde i hverdagen – det kan du læse om her. Heldigvis stod jeg med en flybillet i hånden og tre ugers rejse til Vietnam forude. Nu er jeg lige kommet hjem, og jeg tror aldrig før, at jeg har følt mine batterier og mit lykkebarometer har været så godt fyldt op.
Det er utroligt hvad det land – men også hvad selskabet af de danske veninder jeg fik, da jeg boede der ude, kan gøre for mit velbefindende. På en eller anden mærkelig måde, føler jeg mig et skridt foran, når jeg er i Vietnam. Ikke nødvendigvis rationelt, for på mange måder er jeg super udfordret at de kulturelle og sproglige forskelle, men en god følelse. Og så de danske piger! Hold kæft hvor har vi det bare sjovt – jeg tror faktisk ikke at nogensinde griner mere, end når jeg er i selskab med dem.
Jeg var også så heldig at have besøg af en af mine fantastiske veninder hjemmefra, og vi havde et par dage, hvor vi bare kom helt ned i gear og havde nogle virkelig gode snakke, som jeg virkelig værdsatte. Mit savn til Andreas startede med at være tyngende (det skrev jeg om her,) men endte med at være rod til en vidunderlig følelse af at have fundet den helt rette mand og lykken over, at vi skal giftes og dermed ikke undvære hinanden – og yderligere har jeg genvundet fuld motivation over mit projekt med Preferred Bloggers.
På alle måder er jeg altså på trods af jetlag vendt hjem med fuld overskud på kontoen og en rigtig god følelse af lykke og taknemlighed i kroppen. Nu skal det bare holde – og ikke langsomt forsvinde, ligesom sidst jeg kom hjem fra Vietnam.
Kommentare