Min forlovelsesring. En ring der symbolisere den bedste, største dag i mit liv – indtil nu! En ring der symbolisere Andreas kærlighed til mig – og min kærlighed til ham. En ring som jeg forevigt vil bære på min finger, og som vil minde mig om en helt fantastisk tid – dagen og ugerne efter, at Andreas friede til mig.
Det gik op for mig forleden, at jeg faktisk aldrig har fået vist jer et ordenligt billede af min forlovelsesring. Nok fordi jeg besluttede at dele alt der havde med brylluppet at gøre, når vi nærmerede os brylluppet lidt mere. Men nu er de her.
Billederne af min kærlighedsring! Generelt har min ringe-stil (kan man sige det?) nok været lidt mere rå, men jeg har altid drømt om at min forlovelsesring skulle være enkelt, simpel og i et tidsløst design. Jeg synes, at det er synd hvis sådan en ring skal ‘gå af mode.’
Derfor er jeg virkelig virkelig glad for min smukke ring, i et stilrent design og som alligevel er super speciel. Jeg ved ikke om man kan se det ordenligt på billederne, men når man kigger på ringen fra siden, så kan man se at diamanten ‘hænger.’ Der er altså luft mellem selve ringen og diamanten. Det synes jeg er en helt vildt smuk detalje, som er med til at gøre ringen helt unik.
Åh hvor er jeg altså glad for den! og hvor begynder jeg også at glæde mig til, at den får selskab af min vielsesring. Jeg har nemlig besluttet mig for at de skal sidde sammen, på samme finger 🙂
Comments