Så har Christina ringet hjem. Jeg snakkede med hende i går. Hun løb ud backstage, væk fra fotografer og presse for at fortælle mig den gode nyhed. Hun var helt forvirret at snakke med, og hun kunne slet ikke forstå at hun havde vundet. Da jeg spurgte om hun var glad svarede hun “Jamen Josephine, jeg har vundet en krone, en krone!!” Det var så skønt at snakke med hende og høre hvor glad og lykkelig hun var. En smule småforvirret, var hun også. Inden hun lagde på, når hun at snakke engelsk til mig i et par minutter, før hun selv opdager det, griner og siger, at hun er nødsaget til at smutte, for pressen trækker i hende.
Der skete en fejl under finalen. Da de skal udråbe top 5, og kommer til 3. pladsen siger de “Miss Denmark” Christina bliver glad, går frem på scenen og gør klar til at modtage sin pris, som nr. 3. Pludselig bliver der sagt at der er sket en fejl, og Christina bliver bedt om at gå tilbage fra scenen igen. Christina bliver helt forvirret og tænker “øv, så har jeg ikke vundet noget” men da vinderen så skal kåres, kalder de igen på Christina, som lader sig hyle som vinder af Bride Of The World.
En meget meget glad, taknemlig og ikke mindst lykkelig Christina, bliver lige nu fejret i Kina. I morgen sætter hun sig ombord på et fly og kommer hjem til Danmark. I løbet af de næste par dage, vil Christina selv med sine egne ord beskrive, hvordan hendes oplevelse har været. Det bliver naturligvis lagt op her på bloggen
// Josephine
Commentaires