top of page

DANSKE PIGER TRUES TIL AT HOLDE KÆFT








Selvom det virker helt forkert her mellem palmer, eksotiske blomster og lækre frugter så føler jeg mig lidt frustreret i dag.

Det skyldes formegentlig to ting. For det første er der kun en time til, at turen går mod lufthavnen, og ferien her på fantastiske Mauritius er forbi. For det andet bliver jeg simpelthen så træt, at de mennesker der ødelægger en branche, der kunne være fantastisk.

I går skrev jeg om Christina Mikkelsen, der netop er kommet hjem fra Miss Universe, hvor hun har repræsenteret Danmark. Hun stod frem i Go Morgen Danmark og fortalte, hvordan hendes danske agent bl.a. bad hende sende nøgenbilleder og tabe sig en masse kilo på bare 14 dage.

Jeg ved desværre, at Christinas eksempel ikke er enestående. Jeg er gennem de sidste to år blevet kontaktet af flere piger, der har haft forfærdelige oplevelser med både den danske udgave af Miss World og Miss Universe. Jeg har kopier af de kontrakter, som pigerne bliver bedt om at skrive under. Her kræver organisationerne bl.a at alle deltagerne til den danske finale SKAL slå et minimum antal opslag op på Facebook, hvor de roser organisationen og dens direktører, ligesom de skriver under på, at de ikke vil tale negativt om konkurrencen – og hvis de gør, skal de betale en erstatning på 20.000 kr!?

Hvad sker der for at skræmme unge piger fra at fortælle sandheden ved at true dem med en kæmpe regning, hvis de ikke holder kæft om de grænseoverskridende ting, som de bliver udsat for?

Det er simpelthen så trist!

// Josephine





Følg min blog på

Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

bottom of page